Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nåede med til liveshows i ‘X Factor’: Nu er hun...

Nåede med til liveshows i ‘X Factor’: Nu er hun hjemløs og har været tiltalt for vold

Nåede med til liveshows i ‘X Factor’: Nu er hun hjemløs og har været tiltalt for vold
Foto: Shutterstock

En ærgerlig historie om den tidligere ‘X factor’ deltager.

Lige nu læser andre

For blot få år siden stod hun på scenen i det populære sang program ‘X factor’, hvor hun sågar nåede programmets liveshows.

Siden da er det dog gået gevaldigt ned ad bakke for sangerinden, der er på førtidspension, har boet på herberg og har været tiltalt i to voldssager.

De to voldsepisoder fandt sted i hhv. 2022 og 2023.

Det skriver Ekstra Bladet.

Tiltalen gik på, at hun i 2022 angiveligt skulle have slået en kvinde i hovedet med en bog, og at hun i 2023 skulle have nikket to skaller til en medarbejder på herberget Café Klare.

I sagen krævede anklagemyndigheden 50 dages fængsel og udvisning af Danmark, men retten frifandt hende for alle anklager.

Født i Den Demokratiske Republik Congo

Den tidligere X Factor-deltager har oplevet store omvæltninger siden sin tid i rampelyset. Født i Danmark af forældre fra Den Demokratiske Republik Congo, har hun mistet kontakten til sin far, som bor i Afrika, og hendes mor er død.

“Men jeg har ikke snakket med ham (sin far, red.) i fire år,” forklarede hun i retten.

Efter retssagen ønskede hun ikke at kommentere yderligere på sin situation eller på oplevelserne efter ‘X Factor’ til Ekstra Bladet.

Blev hjemløs

Efter en smertefuld skilsmisse mistede den tidligere ‘X Factor’-stjerne sit hjem. Hun har sidenhen boet på diverse herberger i København og arbejdet i forskellige servicejob som tjener, opvasker og rengøringsassistent.

“I dag er jeg førtidspensionist, men jeg har sådan et socialt frikort, der betyder, at jeg godt må arbejde lidt, selvom jeg er på førtidspension. Det prøver jeg på. Lige nu bor jeg på herberg i Sundholm, hvor jeg også arbejdet lidt i køkkenet eller som rengøringspersonale,” fortæller hun.

Hun arbejder på at finde en fast bolig og overvejer at tage en uddannelse som kosmetolog for at få en bedre fremtid.

Læs også

Ads by MGDK