Astronomer har gjort en forbløffende opdagelse af en galakse, som ifølge vores nuværende viden slet ikke burde eksistere.
Denne galakse, der bærer navnet REBELS-25, er særligt interessant, fordi den viser strukturer og egenskaber, der minder om vores egen Mælkevej. Opdagelsen af REBELS-25 udfordrer de gængse teorier om galaksedannelse i universets tidlige stadier.
Det skriver en rapport Monthly Notices of the Royal Astronoical Society.
Universets kaotiske fortid
Efter Big Bang, som fandt sted for cirka 13,8 milliarder år siden, var universet længe i en kaotisk tilstand. Det tog omkring en milliard år, før universet begyndte at stabilisere sig, og i denne periode troede forskere, at galakser kun eksisterede som små, uorganiserede klumper af stjerner og gas. Faktisk anslås det, at omkring 50-80 % af de galakser, der befinder sig inden for 7 milliarder lysår fra Jorden, har en organiseret, roterende skiveform, som vi ser det i Mælkevejen.
Forskere har hidtil antaget, at sådanne velordnede strukturer kun kunne udvikle sig efter milliarder af års langsom modning, hvor tyngdekraft og kollisioner mellem stjerners og gas formede galakserne til det, vi ser i dag. Men opdagelsen af REBELS-25 rokker ved denne antagelse.
REBELS-25: En uventet galakse
REBELS-25 er blevet opdaget med en rødforskydning på z=7,31, hvilket indikerer, at den eksisterede for omkring 700 millioner år efter Big Bang. Dette gør den til en af de ældste galakser, vi har opdaget, kun et par hundrede millioner år yngre end de allerførste galakser i universet. Det bemærkelsesværdige ved REBELS-25 er, at den, trods sin alder, har en ordnet struktur og viser tegn på rotation – en egenskab, der er meget usædvanlig for galakser fra denne tid.
Astronomerne har fundet beviser for, at REBELS-25 muligvis har en central stang og spiralarmene, ligesom vi ser det i Mælkevejen. Galakser fra universets tidlige år var ellers forventet at være små, kaotiske og uorganiserede. Jacqueline Hodge, astronom ved Leiden Universitet og medforfatter til studiet, forklarer: "Så vidt vi ved om galaksedannelse, ville vi forvente, at de fleste tidlige galakser er små og uorganiserede."
Udfordrer eksisterende teorier
Nuværende teorier om galaksedannelse antyder, at det tager milliarder af år for strukturer som roterende skiver og spiralarme at udvikle sig. Disse strukturer, som vi ser i galakser som Mælkevejen, burde ifølge den gængse viden ikke kunne dannes i universets tidlige stadier.
Men REBELS-25 stiller nye spørgsmål om, hvor hurtigt galakser kan udvikle sig.
Lucie Rowland, hovedforfatter på undersøgelsen og doktorand ved Leiden Universitet, udtaler: "At opdage en galakse med sådanne ligheder med vores Mælkevej, domineret af rotation, udfordrer vores forståelse af, hvor hurtigt galakser udvikler sig i det tidlige univers."
Avanceret teknologi bag opdagelsen
Opdagelsen af REBELS-25 blev gjort muligt ved hjælp af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som er et af verdens mest avancerede teleskoper. ALMA's unikke følsomhed og høje opløsning gjorde det muligt for forskerne at opdage de fine detaljer, der afslørede galaksens struktur. Renske Smit, forsker ved Liverpool John Moores University og medforfatter på studiet, understreger vigtigheden af teknologien bag opdagelsen: "ALMA er det eneste teleskop med følsomheden og opløsningen til at afsløre sådanne detaljer."
Hvad betyder det for vores forståelse af universet?
Opdagelsen af REBELS-25 har skabt fornyet debat om, hvordan galakser dannes og udvikler sig i det tidlige univers. Hvor forskerne tidligere troede, at det tog milliarder af år at udvikle en organiseret galakse som Mælkevejen, antyder denne opdagelse, at galakser kan have udviklet sig langt hurtigere, end vi hidtil har forstået.
Opdagelsen åbner for nye forskningsområder, der vil undersøge, hvordan og hvorfor nogle galakser som REBELS-25 udviklede sig så hurtigt efter universets dannelse. Dette kan i sidste ende føre til en dybere forståelse af, hvordan universet blev til, og hvilke faktorer der påvirker galaksernes dannelse og udvikling.
REBELS-25 er dermed ikke kun en usædvanlig galakse, men også en nøgle til at forstå universets komplekse historie.
