Nationalbanken med klar opfordring til alle dem, der har kontanter derhjemme

Nyheder
Foto: Shutterstock
Beskeden er ikke til at tage fejl af.

Lige nu læser andre også

Gennem en længere periode er danskerne blevet opfordret til at indlevere de pengesedler, der bliver ugyldige efter 31. maj 2025.

Dermed risikerer de ikke pludselig at stå med et antal værdiløse strimler papir, der førhen havde svaret til en mindre formue.

Og nu er der nyt om indleveringen af de kontanter, der udgår.

5,7 milliarder

Indtil videre er der blevet indleveret for 18,8 milliarder kroner i ældre sedler og nuværende 1000-kronesedler. Det viser tal fra Nationalbankens seneste opgørelse.

Det betyder, at der er 5,7 milliarder kroner i omløb, som stadig ikke er blevet indleveret, selvom de bliver ugyldige.

Sådan skriver Senior News.

Klar opfordring

Hvis man sætter en lup over december måned, finder man ud af, at Nationalbanken samlet set fik indleveret for 500 millioner kroner i 1000-kronesedler

“Her i begyndelsen af det nye år er det også vigtigt at minde om, at der nu kun er fem måneder til, at sedlerne den 31. maj 2025 ophører med at være betalingsmiddel,” siger Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken, og fortsætter:

“Hvis man ønsker at bruge sedlerne som betalingsmiddel eller indløse dem i egen bank, er det en god ide at få fundet dem frem hurtigst muligt.”

Så hvis du har kontanter derhjemme eller i pungen, bør du få tjekket, om de bliver ugyldige inden længe.

Falske sedler

Nationalbanken har tidligere meldt ud, at der er falske sedler i omløb.

I et Facebook-opslag fra 2023 løfter de sløret for, hvad du bør kigge efter, når du skal finde ud af, om en seddel er falsk.

Først og fremmest kaster de lys over, at du skal kigge efter et vandmærke, da et sådant mærke er at finde på samtlige, danske pengesedler:

"Alle sedler har et vandmærke. Et vandmærke er noget, der er skabt i papiret under fremstillingen. Vandmærket kan ses, når man holder sedlen op mod lyset," lyder det første råd.

Derudover har pengesedler også et hologram med 'meget fine streger', som viser flere farver.

Du kan læse om flere detaljer, der afslører de falske sedler, i artiklen herunder.

Anbefalet til dig