Nordea med nyt tiltag: Rammer samtlige af deres 1,3 millioner privatkunder

Nyheder
Foto: Caroline Ruda / Shutterstock.com
Foto: Caroline Ruda / Shutterstock.com
Det gælder samtlige privatkunder.

Lige nu læser andre også

Hver dag bevæger verden sig i en mere digital retning.

Vi kan handle online, kommunikere med andre og få adgang til information på få sekunder.

Derudover betyder digitaliseringen også, at vi skal bære rundt på færre ting, da vi efterhånden kan have alt på smartphonen.

I den forbindelse deler Nordea nu en stor nyhed, som samtlige af deres 1,3 millioner kunder helt sikkert vil juble over.

Fra i dag er det nemlig muligt for de danskere, som er privatkunder i Nordea, at tilføje Dankortet til Apple Pay.

Dermed bliver det, i lighed med det fysiske Visa/Dankort, muligt at vælge, om man vil betale med Visa- eller Dankort-delen, når det er mobil eller smartwatch, der bliver lagt på betalingsterminalen. 

Sådan skriver banken selv i en pressemeddelelse, som redaktionen har fået tilsendt.

”Engang lå det på rygraden, at pengepungen skulle op af lommen og betalingskortet frem, når varerne i butikken var scannet ind, middagen på restauranten spist, eller taxaturen var overstået,” siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder og landechef i Nordea Danmark, og fortsætter:

"Men i dag står mange allerede klar med den digitale pengepung i form af en mobil eller et smartwatch, når der skal betales. Her tænker de færreste nok over, om de betaler med Visa- eller Dankort-delen. Men vi oplever, at flere gerne vil kunne vælge. Derfor er vi glade for nu også digitalt at kunne give dem den mulighed."

Indtil nu har Nordeas privatkunder kunnet betale med Visa-delen gennem Apple Pay via telefonen eller deres smartwatch.

Med et fysisk Visa/Dankort har muligheden været enten med Visa- eller Dankort-delen. Nu er der altså samme muligheder ved både fysisk og digital kortbetaling. 

Flere betaler med telefonen eller uret 

Flere og flere danskere bruger digital betaling i butikkerne. Fra 2023 til 2024 er andelen af danskere, der svarer, at de indenfor den seneste måned har brugt mobilbetaling med fx Apple Pay, steget fra 21 til 31 pct.

Andelen af danskere, der svarer, at de har brugt mobilbetaling med fx Apple Pay via smartwatch, er samtidig steget fra 4 til 5 pct.

I samme periode er antallet af personer, der svarer, at de den seneste måned har betalt med et fysisk Visa/Dankort faldet fra, 79 til 69 pct.  

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udført på vegne af Nordea. 

Eftersom flere nu klarer betalingen med mobil eller smartwatch, har det også været et ønske fra de erhvervsdrivende, at Dankort-betaling via Apple Pay blev muligt. 

”Vi er i løbende og god dialog med vores erhvervskunder om, hvordan vi hele tiden tilpasser og udvikler vores brede vifte af fysiske og digitale betalingsløsninger til deres behov. Det har vi også været i forhold til ønsket om muligheden for at få Dankortet ind i Apple Pay. Vi havde lovet en løsning inden årsskiftet, og jeg er glad for, at den nu er klar, inden julehandlen for alvor sætter ind,” siger Mads Skovlund. 

Når der betales med et fysisk Visa/Dankort i butikker, trækkes betalingen som udgangspunkt fra den del af kortet, som er forudbestemt af butikken.

Den mulighed får butikkerne altså også nu, hvis der betales med mobiltelefon eller smartwatch, hvor Dankortet er føjet til den digitale pengepung.

Hvis man som kunde selv vil bestemme, hvilken side af det fysiske eller digitale kort, der trækkes fra, kan man vælge dette på betalingsterminalen. 

Anbefalet til dig