Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nu er der nyt om dronerne i Danmark: Skud blev...

Nu er der nyt om dronerne i Danmark: Skud blev affyret

Drone, drönare
alexkich / Shutterstock.com

Sagen tager ny drejning.

Lige nu læser andre

Det er ikke længe siden, at Danmark blev ramt af uro og bekymring, da ukendte droner lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn.

Kort tid efter dukkede lignende meldinger op fra både Sjælland og Jylland – og endda fra flere andre europæiske lande.

I takt med observationerne begyndte mistankerne at samle sig ét sted, med pilene rettet mod øst og mod Rusland.

Myndighederne valgte dengang ikke at reagere med magt. Der blev ikke affyret skud, og mange har siden undret sig over, hvorfor ingen af dronerne blev forsøgt nedtaget.

Men nu er der nyt i sagen – og denne gang er der tale om en konkret hændelse med dansk ammunition i luften.

Første gang et forsøg på nedskydning bekræftes

Læs også

Ifølge mediet RADIO IIII affyrede en soldat fra det danske forsvar den 28. september flere skud mod en stor, ukendt drone, der fløj ind over det lukkede militærområde Borrislejren i Vestjylland.

Dronen blev ikke ramt og forsvandt kort tid efter.

Borrislejren benyttes af hele Forsvaret som øvelsesterræn, og ifølge Trafikstyrelsens officielle dronekort er flyvning over området forbudt uden særlig tilladelse.

Holder kortene tæt til kroppen

Forsvarskommandoen bekræfter ikke episoden direkte, men skriver i en kommentar til RADIO IIII, at “det i flere tilfælde er blevet overvejet at nedtage de objekter, der er blevet observeret”. De tilføjer:

“Beslutningen om at engagere et mål i forbindelse med luftrumsovervågning beror på en konkret operativ vurdering. Vi ønsker ikke at komme det nærmere”.

Flere meldinger om droner

Læs også

I ugerne omkring episoden i Borrislejren blev der også indrapporteret observationer af droner andre steder i landet.

Både på Sjælland og i det vestlige Jylland blev der delt billeder og øjenvidneberetninger i regionale medier.

Debatten om håndteringen af de ukendte droner har været tiltagende i offentligheden, og statsminister Mette Frederiksen har tidligere udtalt, at hun gerne ser en drone skudt ned, hvis det er nødvendigt for Danmarks sikkerhed.

Det oplyser B.T.

Nu ser det ud til, at det netop er forsøgt. Og selvom droneflyvningen ikke endte med at blive stoppet denne gang, rejser episoden nye spørgsmål om fremtidens beredskab og reaktionstid.

Ads by MGDK