Nyheder24.dk
Forside Nyheder Trist nyt: Kendt supermarked lukker pludseligt

Trist nyt: Kendt supermarked lukker pludseligt

Supermarked kasse
Zamrznuti tonovi/Shutterstock

Kunderne står tilbage i chok.

Lige nu læser andre

Mange danskere har deres helt egne rutiner, når det kommer til dagligvareindkøb.

Mælken købes ét sted, smørret et andet, og måske er der en bestemt butik med de gode tilbud, hvor æggene altid ryger i kurven.

Vi danner vaner, knytter os til faste steder og ved præcis, hvilke butikker der har det, vi leder efter.

Derfor vækker det opsigt, når en lokal dagligvarebutik pludselig lukker fra den ene dag til den anden – uden advarsel, uden forklaring og uden mulighed for kontakt.

Ejeren er pist væk

Det er præcis, hvad der er sket i Odense, hvor Nevo Food på Heliosvænget har lukket dørene.

Læs også

På facaden hænger en håndskrevet seddel med beskeden:

“Butikken er lukket. Det er ikke længere muligt at få kontakt til butikkens ejer.”

Siden onsdag har kunder stået forgæves, og hverken leverandører eller medier har haft held med at komme i kontakt med ejeren Maya Khashan.

Den pludselige lukning har ikke været varslet nogen steder, og der er ikke meldt noget officielt ud.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

En stribe sure smileys

Læs også

Bag facaden har supermarkedet længe haft problemer med Fødevarestyrelsen.

Siden maj har butikken fået besøg af kontrollanter fire gange, og hver eneste gang er det endt med både en bøde og en sur smiley.

Den seneste kontrol fandt sted i slutningen af august.

På døren til butikken, hvor meddelelsen hænger, ses rester af klistermærker fra forskellige distributionsselskaber – og altså også en tydelig sur smiley, der vidner om gentagne problemer med fødevaresikkerheden.

Fremtiden for butikken

Læs også

Hvad der skal ske med butikken og lokalerne fremover, er uklart.

Kun den håndskrevne besked i døren og de gamle mærkater fortæller historien om et supermarked, der lukkede lige så pludseligt, som det forsvandt fra lokalbilledet.

Ads by MGDK