Nu er det sæson: Advarer alle husejere

Af: Thea Andersen

|

11/07/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi vil se flere indbrud, advarer skadesdirektøren i ALM. BRAND Group.

Lige nu læser andre også

Mens coronaviruspandemien rasede i Danmark, har flyene stået stille, og danskerne har spenderet tid hjemme eller i deres nyindkøbte sommerhuse. Og det har fået antallet af indbrud til at falde ganske betragteligt, men efter fuld genåbning, rejselystne danskere og det største prishop i 40 år vil de ubudne gæster igen øjne chancen for at lave nogle hurtige penge.  

Det skriver ALM. BRAND Forsikring A/S i en pressemeddelelse.

I hvert fald vil vi med stor sandsynlighed se en stigning i indbrud i de danske hjem i år, vurderer Henrik Bundgaard, som er skadesdirektør i ALM. BRAND Group. 

"De seneste to somre har vi set et kraftigt fald i indbrud, da mange danskere valgte at blive hjemme for at forebygge smitte. Men i år forventer vi, at folk meget gerne vil udenlands igen. Derfor er jeg heller ikke tvivl om, at vi vil se flere indbrud, desværre," fortæller Henrik Bundgaard. 

Det er dog ikke, hvad som helst, de går efter.

Ifølge en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension vil de gå efter genstande, som er hurtige at tage med, og som er lette at sælge videre. Her opridser de "smykker og ure" samt "computere, tablets og elektronik" som de genstande, de går efter.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at disse kategorier topper statistikken over ejendele, der anmeldes og erstattes efter indbrud.

"Vi dækker naturligvis det økonomiske tab. Men det er svært at genanskaffe arvesmykker og værdifulde filer eller studieopgaver på computeren så vi anbefaler altid at lave en backup Det kan fx være igennem cloudløsninger eller en godt gemt server," fortæller Henrik Bundgaard.

Sådan kan du undgå indbrud

Man kan selv gøre en indsats for at forebygge indbrud i hjemmet.

"Vi har ofte bekymrede kunder i røret, der vil have gode råd til at holde tyven væk eller gemme ejendele. Heldigvis afslører skadestatistikken, hvordan indbrud typisk sker, og hvordan man derfor bedst kan forebygge dem," siger han.

  • Nabohjælp

  • Vinduer

Det er vigtigt at have godkendte låseenheder på både døre og vinduer

  • Hængsler

Sørg for, at døren har to bagbeslag.

  • Sæt en bevægelsessensor på din udendørs belysning

  • Postkassen

Husk at afbestille avisen eller bed venner/naboer om at tømme din postkasse, så den ikke bliver overfyldt.

  • Sociale medier

Hold dine sociale medier private eller sørg for, at de ikke afslører, at du ikke er hjemme.

  • Terrassedøren

Det er vigtigt at have en dør lås på terrassedøren såvel som hoveddøren.

  • Få en nabo til at slå græsset

  • Gem værdigenstande/smykker.

Du kan læse mere om gode råd mod indbrud via dette link.

Anbefalet til dig