Nu er det slut: Populært TV 2-program lukker og slukker

Nyheder
Foto: Shutterstock
Efter kun halvandet år er det slut.

Lige nu læser andre også

TV 2 har lavet utallige populære programmer, som omhandler alt fra kærlighed til nyheder.

Mens de fortsætter med at udvide programporteføljen, hænder det også af og til, at de må vinke farvel til diverse programmer.

Det har nu set dagens lys, at TV 2 lukker et program, som ellers har fået lov at leve i halvandet år.

Sådan skriver Ekstra Bladet via MediaWatch, som har fået nyheden bekræftet af TV 2. 

Skuffende seertal

Det er programmet 'Newsroom' på News-kanalen, som må dreje nøglen.

Programmet, der skulle tilbyde et nyt perspektiv på de vigtigste nyhedshistorier sent på dagen, har ikke levet op til de forventede seertal og gennemslagskraft.

Med kendte værter som Cecilie Beck, Miriam Zesler, Troels Mylenberg og Søren Lippert var ambitionen at skabe et friskt og originalt nyhedsprogram, men det levede ikke helt op til TV 2's egne forventninger.

Ifølge TV 2's chefredaktør, Anne Mette Svane, er beslutningen et svar på ændrede medievaner og et behov for at kunne reagere hurtigt på breaking news.

"Vi skal kunne rykke hurtigt på breaking. Vores mål om seertal og gennemslagskraft er ikke nået med 'Newsroom', og med det nyhedsbillede, vi ser nu, er det helt nødvendigt, at vi følger det ændrede nyhedsbehov," skriver hun til MediaWatch.

Omstrukturering

Nedlukningen er en del af en større omstrukturering af TV 2 News.

Seks stillinger nedlægges, og der oprettes en ny redaktion med fokus på kortere nyhedsformater til TV 2 Play.

Ændringerne træder i kraft den 1. maj, og TV 2 tilpasser sig dermed et hurtigt skiftende nyhedsbillede, hvor hastighed er afgørende.

Selvom programmet har været publicistisk en succes, erkender chefredaktøren, at 'Newsroom' ikke har været den kommercielle gevinst, man håbede på.

"Vi er publicistisk set rigtig, rigtig stolte. Men et ærligt svar er, at vi har prøvet at lave en satsning for at løfte vores sene liveflade, og tidspunktet har været for sent. Vi har ikke nået de mål og lige så mange danskere, som vi ville."

Anbefalet til dig