Nu er snevejret kommet til Danmark - men hvad siger DMI om hvid jul?

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vi dykker ned i DMI's sæsonprognose.

Lige nu læser andre også

Kold luft er for alvor trukket ned over landet, og da havene omkring Danmark er relativt lune, generer det en del byger til havs.

Det gør at især kystnære områder er udsatte for byger, men efterhånden kan de trække længere ind over land.

Nedbørsformen af bygerne vil være af regn, slud og sne, men i løbet af i dag vil det formentlig mest falde som hvid nedbør.

Sådan skriver DMI.

Når det kommer til bygerne, kan der være store lokale variationer – både i nedbørsformen og mængden.

Det forholdsvis klare nattevejr giver anledning til rimglatte veje flere steder i landet og lokalt sneglatte veje. Desuden er der i Jylland i morgentimerne risiko for lokal rimtåge.

Så hvis man skal ud i morgentrafikken, kan det være en god ide at køre forsigtig, komme ud ad døren lidt før end man plejer og huske det varme overtøj.

Temperaturen kommer i dag op mellem frysepunktet og 4 graders varme, og indimellem bygerne vil man få solen at se.

Hvid jul?

December ser ud til at blive præget af overvejende tørvejr og svage vinde, hvor kun få fronter passerer fra vest. Mild luftstrøm fra vest vil sandsynligvis være dominerende, men muligheden for en kortvarig og kold periode kan ikke udelukkes.

Et højtryk kan midlertidigt etablere sig over Skandinavien, hvilket betyder, at danskerne kan se frem til dage med nattefrost, tåge og solskin.

Samtidig er der også en vis risiko for, at et højtryk over Grønland kan skubbe kold arktisk luft ned over Nordeuropa og dermed give sne og frost.

Med andre ord udelukker DMI ikke, at julen bliver hvid i år, selvom det ikke ser ud til at være det mest sandsynlige på nuværende tidspunkt.

Anbefalet til dig