Nu kommer sneen: Her lander den ifølge DMI

Nyheder
Foto: Shutterstock
Sneen melder nu sin ankomst.

Lige nu læser andre også

DMI har efterhånden meldt om vinterligt vejr i et stykke tid, og nu er det ankommet.

Her til morgen er temperaturen under frysepunktet flere steder, hvilket betyder, at bilister skal være særligt opmærksomme.

Det skriver DMI.

Her rammer sneen

Mens nordjyderne kan forvente tøsne både om morgenen og senere på dagen, ser vejrbilledet anderledes ud længere sydpå.

Her vil regn og hagl dominere, men alligevel vil der være mulighed for små solstrejf gennem skyerne.

Selvom vejene allerede er blevet saltet flere steder, advarer politikredse om, at trafikanter stadig skal passe ekstra godt på.

Glatte pletter kan opstå uforudsigeligt, og der er derfor al mulig grund til at skrue ned for farten og være ekstra opmærksom på både andre bilister og vejens tilstand.

Husk lyset

Der er et hav af regler for, hvordan man skal opføre sig i trafikken.

De omfatter alt fra lys til markeringer, og som trafikant skal man gerne have styr på dem allesammen.

Desværre er sagen bare den, at mange danskere ikke har styr på et par basale regler, og især på ét punkt står det skidt til.

Det er nemlig slet ikke alle danskere, der husker cykellygten. Det viser en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet og GF Fonden.

Ifølge den har tre ud af fire danskere nemlig indenfor den seneste måned mødt en cyklist i mørket, som ikke havde lys på.

Mere end hver femte har endda oplevet dette fem gange eller mere indenfor den seneste måned. Undersøgelsen er foretaget blandt godt 5000 personer.

Undersøgelsen viser desuden, at fire ud af ti ikke selv mener, de har nok viden om, hvordan man tjekker, om lygter og reflekser er lovlige - og at hver femte ikke ved, om deres børns reflekser og cykellygter er lovlige.

Sådan skriver Cyklistforbundet i en pressemeddelelse.

Koster dyrt

Den manglende viden om reglerne for lygter og reflekser slår i undersøgelsen mest igennem hos unge.

Blandt unge på 18– 29 år, er det næsten halvdelen, som ikke har tilstrækkeligt viden til, at de kan tjekke, om cykellygter og reflekser er lovlige.

Det er også de unge, der er de dårligste til at huske cykellygterne. Blandt de 18-29-årige har hver tredje glemt cykellygterne minimum en gang. Blandt de ældste har ni ud af ti derimod lygten med – hver gang.

Dertil er der tendens til, at mænd er dårligere til at huske lygter end kvinder.

Bøden for at køre uden lys på cyklen i lygtetændingstiden er på 700 kroner.

Anbefalet til dig