Ny CO2-afgift på kød: Her er hvad det betyder for din pengepung

Af: Alberte B. C.

|

27/11/2024

Nyheder
Janine Passos / Shutterstock.com
Janine Passos / Shutterstock.com
Sådan påvirker det dine fødevarepriser

Lige nu læser andre også

Danske forbrugere står ofte over for høje fødevarepriser, og en ny CO2-afgift på kød har vakt bekymring blandt producenter og forbrugere.

Brancheorganisationen FødevareDanmark, som repræsenterer landets slagtermestre og mindre fødevareproducenter, har fulgt forhandlingerne om den grønne trepart nøje.

Resultatet?

En aftale, der måske kan gavne danske producenter.

Direktør Leif Wilson Laustsen fra FødevareDanmark beroliger medlemmerne med, at den nye aftale sandsynligvis ikke vil have store konsekvenser for prisen på dansk kød. Det fremgår i en pressemeddelelse fra VIA Ritzau.

"Vi er af den opfattelse, at fødevarepriserne er høje nok i Danmark," siger han og forklarer, at bekymringen især gik på, om prisen ville afskrække forbrugere fra at vælge lokalt producerede varer.

Med landbrugets bundfradrag på 60 procent og gradvis implementering ser aftalen ud til at være overkommelig for de mindre producenter.

Samtidig påpeger Laustsen, at Danmark muligvis får et forspring i forhold til resten af EU, hvis lignende afgifter senere indføres på tværs af medlemslandene.

Fokus på retfærdig konkurrence

FødevareDanmark vil holde et skarpt øje med, at CO2-afgiften ikke rammer dansk kød hårdere end udenlandske alternativer.

"Vi kommer naturligvis til at følge implementeringen tæt og sikre, at dansk kød ikke stilles dårligere end udenlandsk, som ofte har et større CO2-aftryk," forklarer Laustsen.

Hvis alt går som forventet, kan den nye aftale faktisk styrke dansk kødproduktions konkurrenceevne i fremtiden – både nationalt og internationalt.

Anbefalet til dig