Ny datingapp ser dagens lys: Den er bare ikke tiltænkt mennesker

Af: Mie M.B

|

01/05/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye app har dog mere fokus på genetik end gensidige interesser

Lige nu læser andre også

To 2.g-elever fra Bjerringbro Gymnasium har udviklet en idé, der kombinerer teknologi og landbrug på ny og overraskende vis. Med appen MooMatch håber Katrine Wittrock Jensen og Anna Hjerrild Faijaars at hjælpe landmænd med at undgå indavl blandt køer – og samtidig skabe mere effektive avlsresultater. Det fortæller TV Midtvest.

Det hele begyndte som en opgave i skolen, hvor de to elever tog udgangspunkt i menneskers datingapps som Tinder. Men i stedet for kærlighedsmatches, handler det her om genetisk mangfoldighed.

Ved at krydse oplysninger om køer og tyre, der ligger genetisk langt fra hinanden, kan appen foreslå optimale parringer med henblik på sund avl.

Det er naturligvis ikke køerne selv, der swiper – men landmanden, der indtaster dyrets oplysninger. Ud fra disse data identificerer MooMatch det bedst mulige avlspartner.

Appen er designet med brugervenlighed for øje, og selv om den stadig er under udvikling, er dens potentiale allerede blevet bemærket. MooMatch er nemlig udvalgt til semifinalen i den landsdækkende forskerkonkurrence Unge Forskere, hvor 200 ud af ca. 2.000 tilmeldte deltagere i år er gået videre.

Pigerne har planer om yderligere funktioner. Blandt andet arbejdes der på en filtreringsfunktion, hvor landmanden i fremtiden vil kunne vælge ønskede egenskaber – eksempelvis høj mælkeydelse eller god kødproduktion.

Selv om MooMatch stadig er på prototype-stadiet, håber de unge opfindere, at idéen kan få en reel betydning i landbruget.

Hvis alt går vel, kan appen ikke alene forbedre dyrevelfærden, men også bidrage til en mere bæredygtig kvægavl i Danmark – og måske endda længere ud.

Anbefalet til dig