Potentialet forløses dog langt fra altid. Det viser en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, som har undersøgt sociale indsatser i ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ og identificeret seks principper for den videre udvikling af det natursociale felt. Det oplyser Bikubefonden i en pressemeddelelse.
Læs også
”At vi skal herud og så bare være i skoven, synes jeg er lidt kedeligt. Jeg kan ikke lide at være i skoven... Alle de krybdyr der bare kravler på én, det synes jeg er ulækkert.”
Sådan oplever en 14-årig dreng sit møde med naturen, mens en 16-årig dreng derimod oplever et reelt positivt udbytte:
”Det giver en indre ro inden i mig… Det er sådan lidt et frirum for mig at komme ud i naturen.”
De unges vidt forskellige oplevelse med -og udbytte af naturmødet er én af hovedpointerne i forskningsrapporten, som Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har udarbejdet for ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’.
”Rapporten afliver myten om, at hvis vi blot sender unge udsatte ud i naturen, så får de det automatisk bedre. Ja naturen rummer et stort potentiale for, at unge kan flytte sig igennem naturintegrerede indsatser. Men det sker langt fra altid,” siger Caroline Vandt Madsen, der er projektleder på ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ i Bikubenfonden.
Undersøgelsen identificerer seks særlige kvaliteter, som har vist sig at være definerende for de unges oplevelse af at være i naturen. Kvaliteterne har overskrifterne: ’sammen’, ’det vi bare gør’, ’på opdagelse’, ’åbne sanser’, ’de store spørgsmål’ og ’food for thought.
Samlet set peger undersøgelsen på, at de unges naturmøder er defineret ved at åbne og stimulere sanserne, ved at ritualer, rutiner og regler skaber struktur og forudsigelighed, og ved at de unge er del af et fællesskab og kan gå på opdagelse sammen og hver for sig. De unge fortæller også om at tilegne sig nye færdigheder, få vækket deres videbegær og om, at der rejser sig store og vigtige refleksioner om deres eget liv og eksistens.
Laboratoriet samarbejder tæt med en række kommuner, organisationer og forskere om, hvordan naturintegrerede indsatser kan styrke trivsel og livsmestring hos unge på kanten af samfundet.
Læs også
