Ny tendens breder sig i trafikken: "I bedste fald får de en stor bøde"

Nyheder
Genrefoto: Dutch_Photos / Shutterstock.com
Genrefoto: Dutch_Photos / Shutterstock.com
Det kan ende helt galt.

Lige nu læser andre også

Inden længe begynder hverdagen for de fleste, og trafikken til og fra skoler og ungdomsuddannelser bliver igen fyldt med børn og unge. En del af dem kører på ulovlige el-køretøjer, der kan køre alt for hurtigt.

"Vi hører fra flere skoler og politikredse, at de oplever skolebørn, der kommer kørende på alt for hurtige elektriske cykler og elløbehjul," siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, og fortsætter:

"Det kan have store konsekvenser, hvis en teenager rammer andre trafikanter med høj hastighed. Brug derfor slutningen af skoleferien på at tjekke om din teenagers el-køretøj er lovligt, og selvfølgelig at cykelhjelmen er på plads og korrekt indstillet."

I 2024 gennemførte Rådet for Sikker Trafik og Wilke en stor undersøgelse blandt flere end 3.000 unge.

Den viste, at 16 procent af de 15-24-årige inden for det seneste år har cyklet på en elcykel, der kunne køre hurtigere end tilladt. 10 procent har gjort det to eller flere gange.

Og i marts viste en rundspørge, at 11 ud af 12 politikredse oplever ulovlige elcykler som et stigende problem i trafikken.

Udover de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af ulovlige elektriske køretøjer, kan det også have økonomiske konsekvenser i form af erstatningsansvar, hvis man på et ulovligt el-køretøj er skyld i person- eller materielskade.

"For mange kan det måske lyde uskyldigt, at unge kører på hurtige elkøretøjer i trafikken. Men der er en stor risiko, når urutinerede og risikovillige unge kører i trafikken på køretøjer, der kører hurtigere end tilladt," udtaler Jakob Bøving Arendt og tilføjer:

"I bedste fald får de en stor bøde af politiet, fordi køretøjer er ulovligt. Men i værste fald kan det ende i en ulykke med store konsekvenser menneskeligt og potentielt også økonomisk. Derfor bør forældrene tage ansvar for, at deres børn færdes lovligt og sikkert i trafikken."

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig