Otiummet bliver opgraderet, hvis du gør det.
Lige nu læser andre
Des ældre man bliver, des mere begynder man at skæve mod sin pension.
Dog viser nye tal alligevel, at danskerne er begyndt at tænke mere på pensionsopsparingen, mens den stadig har tid til at vokse.
Danskernes indbetalinger til pension satte ny rekord sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Således landende pensionsindbetalingerne på 144,9 milliarder kroner i 2024, hvilket er det højeste niveau nogensinde. I 2023 var indbetalingerne på 138,9 milliarder kroner.
I gennemsnit satte danskerne 53.742 kroner ind på pensionsopsparingen sidste år, hvilket også er et rekordhøjt beløb. Det er syvende år i træk, at danskernes pensionsindbetalinger sætter rekord.
Læs også
Sådan skriver Sampension i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har fået tilsendt.
”Danskernes pensionsindbetalinger har i den grad luft under vingerne i disse år, hvor rekorderne nærmest falder som perler på en snor,” siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension, og tilføjer:
“Og også i 2024 nåede indbetalingerne nye højder, hvilket ikke mindst skyldes, at året generelt bød på beskæftigelsesfremgang og pæne lønstigninger herhjemme. Herudover var der godt gang i danskernes egne frivillige indbetalinger til pension sidste år, hvilket også bidrog til at løfte de samlede pensionsindbetalinger.”
”2025 kan meget vel blive endnu et år, hvor danskerne indbetaler rekordmeget på deres pensionsopsparinger. For beskæftigelsen fortsætter sin himmelflugt, ligesom at pilen stadig peger opad for danskernes lønninger. Samtidig ser vi, at der igen i år er mange, som vælger at skyde ekstra ind på pensionen på egen hånd. Dermed er der alt andet lige udsigt til, at rekordstimen for pensionsindbetalingerne kan blive udbygget i 2025,” siger Helle Dalsgaard.
De nye tal viser desuden, at mænd i gennemsnit indbetalte 59.686 kroner til pension i 2024, mens kvinder i gennemsnit indbetalte 47.662 kroner.
Læs også
Det svarer til en forskel på 25,4 procent. I 2023 var forskellen på 26,9 procent, mens den var på 59,4 procent i 2007.
”Det halter stadig gevaldigt med den økonomiske ligestilling blandt kønnene, hvilket bl.a. afspejler sig i, at der fortsat er betydelig forskel på kvinders og mænds pensionsopsparinger og -indbetalinger. Den gode nyhed er dog, at kvinderne set over en længere årrække har halet ind på mændene, når det gælder pension. Det er positivt – også da vi ved, at kvinders opsparinger generelt skal række i flere år end mænds, da de typisk trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og lever længere,” siger Helle Dalsgaard.