Nye parkeringsregler trådte i kraft den 3. januar 2024: Nu er det ikke gratis længere

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er det slut med at parkere gratis her.

Mest læste i dag

Da der i juni 2021 åbnede et nyt, gratis parkeringsareal på havnen i Esbjerg, faldt antallet af overførte biler hos Fanølinjen betragteligt, fordi de rejsende – ofte turister - lader bilen stå gratis i Esbjerg og i stedet rejser som gående.

Siden foråret har Molslinjen på møder med Fanø Kommune dokumenteret, at antallet af overførte biler er faldet, siden gratis parkering dukkede op – og at antallet af gående passagerer stiger tilsvarende.

Sådan skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

Faldet i indtægter ville betyde enten kraftig reduktion i sejlplanen eller stigende billetpriser - og reelt bringe færgedriften tilbage på niveau med 2017.

Molslinjen og Fanø Kommune har diskuteret løsninger på flere dialogmøder, og Molslinjen kom frem til en model for parkering, som sikrer Ø-pendlere og grundejere stort set uændrede parkeringsforhold på Esbjerg Havn.

Parkering for gæster til Fanø skal der nu betales for.

På de 156 parkeringspladser til øens gæster kan man parkere gratis i 24 timer – herefter skal der ske betaling.

Grundejere og fastliggere med aktive tilladelser modtog for kort tid siden en mail fra Molslinjen, hvor de skulle give lov til, at Q-park måtte kontakte dem angående parkering. Grundejere og fastliggere skal selv registrere sig hos Q-park.

Parkeringsreglerne trådte i kraft onsdag den 3. januar 2024.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig