Nye parkeringsregler træder i kraft: Her bliver det gratis at parkere

Nyheder
Foto: Kolding Kommune
Foto: Kolding Kommune
Inden længe bliver det gratis.

Lige nu læser andre også

Som bilist skal man være opmærksom hele tiden.

Det gælder naturligvis, når man befinder sig på vejene, men det gælder i den grad også, når det kommer til at holde sig opdateret omkring nye regler.

Netop nu gælder det om at være vaks ved havelågen, da der inden længe træder nye, lokale parkeringsregler i kraft.

Alle bilister kender det

At finde en parkeringsplads kan være en stressende affære, men det kan blive endnu mere frustrerende, hvis man ikke har styr på reglerne.

For selv den mindste fejl kan ende med at koste dyrt.

En uopmærksomhed her og en glemt skive der kan hurtigt forvandle den ellers praktiske løsning til en ubehagelig overraskelse på forruden.

Nye regler lokalt

På udvalgte dage omkring jul bliver det igen i år muligt at parkere bilen på de kommunale betalingspladser i Kolding midtby uden at skulle have pungen frem.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse, som redaktionen har fået tilsendt.

Følgende dage er det gratis at parkere på betalingspladserne:

  • Fredag den 29. november og lørdag den 30. november

  • Alle lørdage i december frem til jul

  • Mandag den 23. december-onsdag den 1. januar, begge dage inklusive

På betalingsautomaterne opsættes information om, hvilke dage der er betalingsfrie.

I alt findes der knap 200 betalingspladser i Kolding midtby (Borchs Gård, Hyrdestræde, Låsbybanke og Ny Vestergade). På alle de øvrige godt 2.000 kommunale p-pladser er det i forvejen gratis at parkere.

Alle disse pladser kan ses på den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk, hvor man også kan finde enkelte private p-pladser.

Derudover har kommune lejet over 140 p-pladser fra forskellige virksomheder, organisationer og boligselskaber, som kan ses og bookes i app’en Visitors - vælg gruppen Kolding Midtby. Disse pladser er også gratis at bruge og kan bookes på forhånd.

Anbefalet til dig