Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nye russiske angreb rammer Danmark: Putin er langt fra færdig

Nye russiske angreb rammer Danmark: Putin er langt fra færdig

Putin
Frederic Legrand - COMEO / Shutterstock.com

Der tegner sig et dystert billede.

Lige nu læser andre

Danmark befinder sig i et sikkerhedsbillede, hvor truslerne ikke længere kun kommer med kampfly og soldater.

De kommer også i stilhed gennem kabler, servere og digitale sprækker.

Det stod klart torsdag, da Forsvarsministeriet på et pressemøde pegede på pro russiske hackergrupper som ansvarlige for flere alvorlige cyberangreb mod danske mål.

Angrebene rammer bredt og uden hensyn.

Hjemmesider er blevet lagt ned, kommunalvalget blev forstyrret og helt konkrete hændelser som sprængte vandrør har ramt helt almindelige borgere.

Læs også

Ifølge myndighederne er det ikke enkeltstående hændelser, men en del af et større mønster.

En ny normal for Danmark

B.T.s udlandsredaktør Jeppe Elkjær lægger ikke skjul på, at han ser udviklingen som en trist, men forventelig del af Danmarks nuværende virkelighed.

Han peger på, at Danmark i længere tid har været en del af det, som regeringen betegner som en hybridkrig med Rusland.

“Vi skal forvente, at alle typer hackerangreb kan finde sted mod Danmark, og det bør ikke overraske os,” siger Jeppe Elkjær.

På pressemødet forklarede forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at et russisk hackerangreb lå bag overbelastning af hjemmesider under kommunalvalget.

Læs også

Samtidig blev et tidligere cyberangreb i 2024 kædet sammen med et vandværk ved Køge, hvor sprængte rør efterlod flere borgere uden vand.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste stod to navngivne russiske hackergrupper med tætte forbindelser til den russiske stat bag angrebene.

Forsvarsministeren kaldte dem fuldstændigt uacceptable og understregede, at Danmark tager sagen alvorligt.

Politisk reaktion med begrænset effekt

Som reaktion vil Udenrigsministeriet indkalde den russiske ambassadør til samtale. Et signal, der ifølge Jeppe Elkjær primært har symbolsk værdi.

“Det gør jo ikke, at Putin stopper med de her hybridangreb. Men man skal vise, at man tager det alvorligt,” siger han.

Læs også

Han vurderer, at cyberangreb fremover vil være en fast del af trusselsbilledet og noget, både myndigheder og befolkning må indstille sig på. Ifølge ham handler det nu om, hvordan Danmark vælger at ruste sig politisk og teknologisk til en virkelighed, hvor krigen ikke altid kan ses, men tydeligt mærkes.

Ads by MGDK