En dansk tv-kendis, der tidligere har været i problemer med loven, da han er straffet for vold, er på ny havnet i Hotel Gitterly.
Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en mandlig tidligere tv-deltager, der indtil videre er blevet varetægtsfængslet. Det sker i forbindelse med en sigtelse for henholdsvis vold og trusler.
Det er et område, hvor han ikke er helt uerfaren. Den pågældende mand er nemlig tidligere blevet dømt i lignende sager, hvorfor det ser ud til, at han ikke har lært noget af sit seneste ophold bag tremmer.
Ifølge Anklagemyndigheden er det denne gang et slag i ansigtet på en anden mand, der har ført til, at han er havnet bag tremmer. Ikke nok med det, så har han også truet en kvinde på livet, ligesom han har truet hende med en luftpistol og sagt: 'Skal jeg skyde dig?'.
Ifølge SE og HØR er sagen naturligvis ikke slut endnu, da manden har valgt at nægte sig skyldig i de alvorlige anklager. Det er dog blevet vurderet, at han ikke kan løslades på nuværende tidspunkt, hvorfor han foreløbigt skal sidde varetægtsfængslet frem til 2. oktober.
Det er bestemt ikke nyt, at danske realitystjerner roder sig uklar med loven. Det er noget, der tidligere har voldt store problemer for Viaplay, der har været nødt til at fjerne flere sæsoner af populære programmer som 'Paradise Hotel' og 'Love Island'.
Årsagen til dette er, at en eller flere medvirkende efterfølgende er blevet dømt for vold eller andre forbrydelser.
Men nu ser det du til, at Viaplay har valgt at ændre procedure. For nylig skrev Ekstra Bladet, at de havde besluttet at genudgive 6. sæson af 'Paradise Hotel', selvom flere af deltagerne er blevet dømt for vold.