Nyt forslag: 680.000 danskere skal tvinges

Nyheder
Foto: Shutterstock
I et nyt udspil vil 680.000 danskere blive tvunget til at indbetale til en pension.

Lige nu læser andre også

Såfremt et nyt udspil fra Pensionskommissionen bliver vedtaget, vil det få stor betydning for 680.000 danske lønmodtagere og selvstændige. Kommissionen mener nemlig, at de skal tvinges til at indbetale til pension.

Årsagen skal tilsyneladende findes i, at førtidspensionisten i dag vil ende med en højere pension end erhvervsaktive personer, der undlader at lægge til side til deres tid efter arbejdsmarkedet.

Ifølge Finans foreslår kommissionen, at der fremadrettet skal indbetales et yderligere ATP-bidrag på 3,3% af alle, der har positiv erhvervsindkomst, der overskrider den maksimale dagpengesats på 232.000 kroner om året.

Jørn Neergaard Larsen, der er formand for Pensionskommissionen, fortæller, at formålet med det ekstra ATP-bidrag er at sikre 'tilstrækkelig høje pensioner til gruppen'.

Samtidig fortæller han, at det skal tolkes som en markering af, at det ikke er holdbart, at man undlader at spare op til pension. Ligeledes skulle det være med til at motivere til, at flere træffer et valg om at spare op selv.

Tidligere er selvstændige erhvervsdrivende gået fri i forbindelse med forslag om tvungen opsparing. Der er dog stor uenighed om, hvorvidt det fortsat skal forholde sig således.

Én af dem, der ikke er meget for idéen om, at der skal indføres tvang, er Jacob Brandt, der er direkte før SMV Danmark, som er organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Han mener nemlig, at mange selvstændige har en svingende indkomst, der kan variere fra måned til måned, hvorfor det kan blive problematisk for disse, hvis der indføres en tvungen opsparing.

"Især i en opstartsfase er pengepungen hos iværksætterne meget tynd, og i det hele taget kan man have en ret svingende indtjening. Så en fast tvangsopsparing kan blive et problem, især i en periode, hvor hver en krone tæller, når man skal opbygge sin forretning eller er ude i en krise," siger han ifølge Finans.

Anbefalet til dig