Nyt fradrag på vej: Skal være på 10.000 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt fradrag er på vej.

Lige nu læser andre også

Danskerne er glade for at cykel.

Hvis man måler per indbygger, er Danmark et af de mest cykelglade lande, men det betyder også, at der ofte bliver skiftet ud, fordi cyklerne bliver slidt ned.

Vil man have en god cykel i Danmark, er det ikke ligefrem billigt, men det kan et nyt borgerforslag måske forandre.

Anders Kehlman Hansen, der er direktør i Fri BikeShop ApS, har nemlig fremstillet et borgerforslag, som går ud på, at danskere skal have fradrag for køb af ny cykel.

Formålet med forslaget er at øge cykelglæden herhjemme og derigennem skabe sundheds- og miljøfordele.

Fire områder

Forslaget bygger på fire nøgleområder

Folkesundhed

Cykling er en nem og effektiv måde at få daglig motion på, og regelmæssig cykling kan nedsætte risikoen for livsstilssygdomme som overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Desuden kan cykling bidrage til forbedret mentalt velvære.

Miljøet

Cykler bidrager ikke til CO₂-udledning og forurening, hvilket kan hjælpe Danmark med at nå sine klimamål og samtidig forbedre luftkvaliteten.

Trafik og infrastruktur

Flere cykler på vejene betyder mindre biltrafik, hvilket kan mindske trængsel og behovet for vejvedligeholdelse, især i byerne.

Økonomiske fordele

Både samfundet og den enkelte kan spare penge. Borgerne sparer på transportudgifterne, mens samfundet kan reducere udgifterne til sundhedsvæsenet og infrastruktur.

Omfatter alle cykler

Forslaget om skattefradrag omfatter både almindelige cykler, elcykler og ladcykler.

Målet er at give flere mulighed for at vælge en cykel, som opfylder deres transportbehov, samtidig med at miljøet skånes.

Fradraget på op til 10.000 kroner kan benyttes én gang per person hver femte år, hvilket skal modvirke misbrug og sikre, at cyklerne bruges i længere tid.

En vigtig del af forslaget er, at skattefradraget lanceres som et femårigt pilotprojekt, hvor resultaterne løbende evalueres.

Dokumentation i form af kvitteringer skal sikre korrekt brug af fradraget.

Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter forslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.

Her vil politikerne behandle forslaget og i langt de fleste tilfælde stemme om dets vedtagelse.

Anbefalet til dig