Nyt studie afslører særlig tilstand, der rammer næsten alle børn: Kalder det 'anti-klump-fase

Af: Liva H.

|

03/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dét forklarer jo en del.

Lige nu læser andre også

Mange forældre ønsker at gøre maden lidt ekstra lækker ved for eksempel at tilføje frugtstykker til yoghurten eller sprøde kerner til de nybagte boller. Men det er ikke altid, at børnene modtager disse tiltag, som forældrene havde håbet.

Dette fænomen kaster et nyt studie lys over.

Det skriver via Ritzau

Mange forældre oplever, at børn, der lige er startet i skole og som mange anser som "store," pludselig bliver ekstra kræsne og ikke bryder sig om forskellige teksturer og konsistenser i maden. Dette kan være frustrerende, da forældrene måske spekulerer på, om de har gjort noget forkert, siden deres børn pludselig ikke vil spise, hvad de plejer, eller har mistet deres 'madmod' fuldstændig.

Men der er faktisk en god grund til denne ændring, viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Studiet blev udført ved at forskerne bad 485 børn i alderen 5-12 år vælge mellem seks forskellige madvarer både med og uden klumper, kerner og frugtstykker, som de blev præsenteret for på en tegning. Fødevarerne var brød, appelsinjuice, peanutbutter, jordbærmarmelade, yoghurt og tomatsuppe.

Resultatet viste, at børn på seks år i 76 procent af tilfældene ikke ønskede fødevarer med klumper i, hvilket skilte sig særligt ud i modsætninger til de andre aldersgrupper der også var med i forsøget-

Førsteforfatter på studiet, Ph.d. Ching Yue Chow, udtaler:

"At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden, er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie har koblet en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, så tydeligt til denne madpræference."

Forsvars- og beskyttelsesmekanisme hos børn

Ifølge Ching Yue Chow skyldes seksåriges tendens til at vælge klumpefri mad en fødevareforbi, der beskrives som en modvilje mod at spise og smage nye ting.

Ifølge forskeren menes dette at være en beskyttende forsvarsmekanisme, som historisk set har beskyttet børn mod at spise giftige og farlige ting, i takt med at de blev ældre og mere selvstændige.

Forskerne har også undersøgt, om størrelsen på klumperne i maden har nogen betydning, men undersøgelsen viste, at det ikke havde nogen sammenhæng. Det handler derfor om, hvorvidt der er klumper i maden eller ej.

Dette kan umiddelbart bekymre nogle forældre, da det kan være svært at tage hensyn til, og fordi børnene tidligere har kunnet spise mad med forskellige teksturer. Men forskeren mener ikke, at man bør være bekymret.

Ching Yue Chow påpeger nemlig at barnet I takt med at det kommer i skolealderen, ofte bliver påvirket af klassekammerater og andre i deres omgangskreds til at prøve nye typer af mad og få mere lyst til at udvide deres horisont.

Forældre må acceptere 'anti-klump-fasen'

Ifølge forskeren må forældre acceptere den fase i seksårsalderen, hvor børn kan ændre madvaner og præferencer.

Man kan dog nemt komme uden om det igen efter den kritiske alder ved blot at blive ved med at tilbyde mad med forskellige teksturer. Ching Yue Chow anbefaler dog, at man holder sig fra 'tvangs- og belønningsmetoden,' som ofte føles naturlig, når man virkelig ønsker, at børnene gør, som man siger.

"Det er en meget kortsigtet strategi at belønne barnet med en is, hvis de spiser deres broccoli. For i det øjeblik, man fjerner isen, gider de ikke spise det sunde. Samtidig skal man heller ikke presse barnet eller forsøge at tvinge det til at spise bestemte ting, for man risikerer, at de endnu mindre end før vil spise den nye mad, fordi de forbinder det med noget negativt," påpeger Ching Yue Chow.

Anbefalet til dig