Pensionist beder om hjælp - Kommunen nægter

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Folkepensionist har ventet på hjælp i snart tre måneder.

Lige nu læser andre også

Der er beskidte afkroge. Så er der snavsede vinduer - og så er der Inges kulmine af et hjem.

Den 75-årige folkepensionist, Inge Ingvardtsen har nemlig de sidste 2 måneder levet i et hjem der - i bogstaveligste forstand - ser sort ud.

Hele hendes lejlighed er nemlig dækket af sort sod, fra væg til væg. Det skriver Ekstra Bladet.

I efteråret-2022 valgte Egedal kommune, at Inge skulle have en sugemaskine stående i hendes hjem, hvis hun skulle fortsætte sin usunde vane som ryger. Hvis ikke hun enten kvittede smøgerne eller takkede ja til at have maskinen stående i lejligheden, kunne hun ikke længere blive tilbudt hjemmehjælp.

“Det er jo ikke noget, som jeg selv har fundet på, men det var helt fint. Jeg elsker jo at have mine piger (hjemmehjælperne, red.) her, så det sagde jeg ja til” udtalte hun sig til Ekstra Bladet.

Apparatet fungerede fejlfrit i starten, men ikke længe; og pludselig begyndte maskinen at spytte sort sod ud, der til sidst dækkede hele lejligheden.

“Der var sort over det hele. Mit tøj og mit hår. Overalt. Når jeg vaskede mit hår, var vandet sågar helt sort. Er det ikke noget værre svineri (...) Og når jeg vågner om morgenen, så hoster jeg en del. Jeg er jo en ældre dame, der har røget i mange år, men nu er der begyndt at være store, sorte pletter i min slim. Det er ikke godt”.

Til trods for at kommunen ville sende maskinen til undersøgelse i Sverige, så var de ikke villige til at gøre rent i folkepensionistens hjem.

Der skulle gå en måned før kommunen meldte tilbage til Inge, med konklusionen om at maskinen ikke fejlede noget.

“Det er uværdigt. Noget svineri. Hvordan kan de behandle mig sådan? Hvis ikke skaden kommer fra maskinen, hvor kommer den så fra?” spørger en undrende Inge Ingvardtsen.

Hendes næste træk var at kontakte hendes eget forsikringsselskab, der også motte give et utilfredsstillende svar: det er kommunens ansvar.


Kommunens konklusion: Vi har forsøgt at hjælpe

Egedal Kommune har siden da udtalt sig om situationen, hvor deres vurdering er anderledes: de har forsøgt at hjælpe Inge, som har takket nej.

“Vi er kede af, at borgerens hjem er blevet tilsodet. Af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø skal der være udsugning i hjem, hvor der ryges meget, og som besøges af hjemmeplejen. Egedal Kommunes forsikringsselskab har undersøgt den maskine, som suger tobaksrøgen ud. Der er ikke fundet tegn på fejl eller spor af brand i maskinen. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at maskinen har spredt sod i hjemmet (...) Vi har i første omgang henvist borgeren til at få udgifter til rengøring dækket af eget forsikringsselskab. Vi har desuden oplyst borgeren om muligheden for at henvende sig til kommunen og søge om hel eller delvis dækning af udgifterne til en grundig rengøring af hjemmet,” udtaler Egedal Kommune sig.


Anbefalet til dig