TV 2-værten Peter Ingemann er kendt for sin varme, humoristiske og engagerede stil på skærmen, hvor han tager seerne med på inspirerende rejser i programmer som Størst. Bag det smilende og joviale ydre gemmer sig dog en dybere og mere smertefuld historie om en barndom præget af uro og sorg. I et åbenhjertigt interview med TV 2 deler han sin største sorg.
Han sætter nemlig ord på forholdet til sin far, som led af kvartalsdrikkeri og de konsekvenser, det havde for familien.
Ingemann beskriver sin far som en mand med to vidt forskellige sider. På den ene side var han en sprudlende og kærlig far, som Peter betragtede som sin bedste ven. De havde et tæt forhold, fyldt med gode stunder og glæde. Men denne lykke blev ofte brat afbrudt, når faderens alkoholmisbrug tog over.
"Der kunne gå tre til fire uger med en totalt normal og meget sprudlende far, som jeg betragtede som min bedste ven. Noget, jeg stadig ville gøre, hvis han havde levet i dag. Men pludselig slukkede det," fortæller Peter Ingemann. Når hans far gik ind i sine perioder med kvartalsdrikkeri, forsvandt den glade og kærlige mand, og alkoholens mørke tog over. Drikkeriet var voldsomt, og faren drak to flasker vodka ad gangen – blandet med skummetmælk for at få det hurtigere ned.
Peter beskriver sin far som kvartalsdranker, ikke som en typisk alkoholiker. I modsætning til mange andre alkoholikere, der drikker hver dag, drak hans far kun i perioder, men når det skete, var det intenst og ødelæggende. Familien levede i konstant usikkerhed, da de aldrig vidste, hvornår det næste druktogt ville ramme. "Jo længere tid, der gik i en god periode, jo mere vidste jeg, hvad der nærmede sig. Det kunne sagtens være en dag, når jeg kom hjem fra skole, og så lå han der. Jeg vidste aldrig hvornår," forklarer Peter.
For den unge Peter var denne uforudsigelighed næsten sværere at håndtere end selve alkoholismen. I modsætning til andre kammerater, hvis fædre drak dagligt, men stabilt, følte Peter sig fanget i en cyklus af gode og dårlige perioder, som han aldrig kunne forudsige. "I mit barnesind drømte jeg om at have en far, der var almindelig alkoholiker," siger han og forklarer, hvordan han længtes efter en form for stabilitet, selvom det betød at leve med en far, der drak dagligt.
Faderens alkoholmisbrug havde også praktiske konsekvenser for familien. De kæmpede økonomisk, og flere gange blev deres hjem sat på tvangsauktion. Peter husker episoder, hvor fogeden kom for at smide familien ud, og hvordan de gemte sig under bordet for at undgå at blive tvangsudsmidt. Det var et barndomsliv præget af utryghed, men også et liv, der har formet den mand, Peter er i dag.
På trods af de svære minder nægter Peter Ingemann at se sig selv som et offer. Han har lært at bruge sine erfaringer til at blive en bedre mand og far for sine egne børn. "Sådanne oplevelser skal bruges til noget," siger han og understreger, at hans fars historie har motiveret ham til at være den bedste version af sig selv, både som far og ægtemand.
For Peter Ingemann har fortidens smerte ikke defineret ham, men den har formet den person, han er i dag. Han bruger sine erfaringer til at skabe tryghed og kærlighed i sit eget liv og for sin familie – noget han ønsker at videreføre, så ingen i hans nærhed skal opleve den samme usikkerhed, som han selv gjord
