Petra Nagel åbner op om misundelse og usikkerhed: 10 ord ændrede alt

Af: Liva H.

|

10/09/2024

Nyheder
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
TV-vært og journalist Petra Nagel deler en særlig episode fra sin ungdom, der har haft stor betydning for resten af hendes liv.

Lige nu læser andre også

Den danske journalist og tv-vært Petra Nagel er kendt for sin medvirken i en række populære programmer. Senest har hun været vært på Bachelorette, hvor hun guidede deltagerne gennem roseceremonierne og sikrede den rette spænding.

Men bag det selvsikre ydre, som vi ser på skærmen, gemmer der sig et minde, der har haft stor betydning for Petras syn på sig selv. Et minde, hvor blot 10 ord har sat sig dybt i hendes bevidsthed og præget hendes måde at opfatte sig selv på.

Det fortæller hun i ALT for damernes nye podcast ”Tungdom”.

Selvom det snart er 20 år siden, at ordene blev råbt efter hende i en idrætstime i folkeskolen, sidder de stadig dybt i Petra Nagel.

"Se, Petras mave buler ud. Det gør vores andres ikke," lød de sårende ord, som endte med at forfølge hende gennem både ungdommen og voksenlivet. Det er ord, der fortsat spøger i hendes tanker.

Ser på sig selv anderledes

Efter denne oplevelse begyndte Petra at se sig selv anderledes. Hun havde godt lagt mærke til, at hendes mave var lidt blødere, og at der kom folder, når hun sad ned – noget, hendes veninder Marianne og Pernille ikke havde. Men episoden i idrætstimen ændrede hendes syn på sig selv radikalt. Hun fandt hele tiden noget ved sin krop, der var forkert, og den negative selvopfattelse blev hængende.

Det udviklede sig og påvirkede ikke kun hendes syn på kroppen, men også på hendes personlighed, hun hun var ikke tilfreds med, hvem hun var som menneske.

Opstillede en facade

I et forsøg på at passe ind valgte Petra at opbygge en facade som den sjove og seje kvinde, som drengegruppen gerne ville hænge ud med. Men bag facaden gemte der sig en usikkerhed. Hun havde svært ved at finde sig til rette i kvindefællesskaber og trak sig ofte, når hun var sammen med andre kvinder, der mindede om hende selv. I stedet for at se dem som veninder, følte hun, at de var konkurrenter, og det efterlod hende uden plads til at være sig selv.

"Når jeg havde en dårlig dag, kunne jeg nedgøre andre. Hvis kvinder, som jeg syntes havde det for nemt, klagede over noget, blev jeg virkelig irriteret og kom med spydige bemærkninger," fortæller Petra i en podcast.

Når Petra ser tilbage, er hun ked af, hvordan hun lod sin egen usikkerhed og misundelse gå ud over andre. Det var en svær kamp for hende at slippe de følelser, der havde sat sig fast i hendes selvbevidsthed.

"Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg ikke længere bruger energi på misundelse. Men det ville være en løgn. Jeg mærker det hver dag, endda over for folk, jeg kender, og hvor jeg godt ved, at deres liv ikke er som det ser ud på sociale medier," siger hun.

Tager stadig sig selv i at falde tilbage i gamle mønstre

Selvom Petra godt ved, at der er forskel på virkeligheden og det perfekte billede, som ofte vises på sociale medier, kan hun stadig tage sig selv i at undre sig over, hvordan andre kan have overskud, tage på ferie og se så smarte ud, mens hun selv føler sig 'fanget i gamle klæder'. Petra understreger dog, at det ikke handler om de andre, men om hendes eget selvbillede. Når hun lukker de sociale medier og har brokket sig færdig, minder hun sig selv om, at hun er lige så sej og værdifuld som dem, hun sammenligner sig med.

Anbefalet til dig