Pia og mange danskere har fået nok - boykotter Coop af denne grund

Af: Alberte B. C.

|

13/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pia har fået nok: Nu dropper hun Coop - og er langt fra alene.

Lige nu læser andre også

Pia Jensen har været trofast medlem af Coop i to årtier.

Men nu er det slut.

En beslutning fra dagligvarekæden har fået hende til at smække døren i - og hun er langt fra alene.

For Pia handler det om noget så simpelt som valgfrihed.

Hun ønsker at boykotte amerikanske varer, men Coop nægter at hjælpe kunderne med en mærkning af europæiske produkter.

Det har fået den 62-årige kvinde til at melde sig ud af den medlemsejede koncern.

Raseri over Coops beslutning

"Det gør mig vred, at de træffer sådan en arrogant beslutning på vegne af to millioner medlemmer. De påstår, at det ikke nytter at boykotte, fremfor at lade det være op til os som kunder," siger Pia Jensen til B.T.

Hendes frustration bunder i, at Salling Group allerede har valgt at indføre en mærkning, så forbrugerne lettere kan navigere uden om amerikanske varer.

Hos Coop ser man derimod en risiko for, at en sådan ordning kan føre til misvisende information.

Men Pia køber ikke forklaringen.

Hun mener, at Coop udmærket kan spore varernes oprindelse, hvis de vil.

Kunder vender Coop ryggen

Pias beslutning om at forlade Coop er ikke gået ubemærket hen.

Efter hun delte sin frustration i Facebook-gruppen Boykot varer fra USA, har flere medlemmer tilkendegivet, at de nu også vil droppe dagligvarekæden.

"Nu lægger jeg – og andre – dem på is et godt stykke tid. Jeg vil i hvert fald ikke handle der mere," fastslår hun.

Coop fastholder, at en mærkning vil være for upræcis og mener, at de allerede er transparente om varernes oprindelse.

Men for Pia Jensen er skaden sket.

Anbefalet til dig