Pogacar melder afbud til OL: Derfor gør han det

Af: Liva H.

|

23/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det kommer dog ikke bag på eksperterne.

Lige nu læser andre også

Dagen efter den imponerende sejr i Tour de France har vinderen Tadej Pogacar meddelt, at han ikke ønsker at deltage i de Olympiske Lege. Beslutningen har en helt særlig årsag, som Pogacar har valgt at dele med offentligheden.

Det skriver Tv 2 Sport

Rygterne begyndte allerede at svirre, da hans agent Johnny Carera såede tvivl om den slovenske mesters deltagelse og prioritering.

"Han vil med sikkerhed præstere ved VM, som er hans andet store mål. Jeg kan sige det samme om Lombardiet Rundt, men jeg er ikke hundrede procent sikker omkring de Olympiske Lege. På grund af hans tilstand burde han gå efter sejren, men det er et specielt løb, og der er ikke meget tid til at restituere," udtalte agenten til det slovenske medie Ekipa24.

Udmattet

Den slovenske olympiske komité bekræfter på Instagram og til de slovenske medier, at Pogacar ikke deltager i de Olympiske Lege grundet træthed efter Tour de France.

Tidligere var det ellers planen, at Pogacar skulle køre linjeløbet den 3. august sammen med Matej Mohoric, Jan Tratnik og Luka Mezgec.

Det overrasker dog ikke TV 2's cykelekspert Emil Axelgaard, der udtaler følgende:

"Det kommer ikke som noget stort chok for mig. Han har hele tiden sagt, at OL ikke er det største mål, fordi ruten ikke passer ham særlig godt. Han har lidt for vane at være småtræt efter sine Grand Tours, hvor han kan have svært ved at finde sit niveau. Ikke at han er dårlig, men han er lidt svagere. Hovedforklaringen her må være, at han har VM som et kæmpe mål i år, fordi ruten passer ham perfekt."

I stedet for Pogacar bliver det så hans UAE-kollega, Domen Novak, der stiller op til OL.

Anbefalet til dig