Vi er ikke engang halvvejs igennem året 2023, og alligevel har ‘De unge mødre’-kendissen Natascha Linea haft rigeligt at kunne melde ud om, siden det nye år begyndte.
Tidligere på året kunne TV-personligheden melde ud, at hun til sommer ville blive mor for fjerde og femte gang.
I januar kunne hun derefter fortælle offentligheden, at hun måtte sygemelde sig fra sin uddannelse som social- og sundhedshjælper. I februar bragte hun derefter nyheden om, at hun skulle skilles.
I marts fulgte hun nyhederne op med en pludselig udmelding om, at hun ville flytte fra Mors.
Nu skriver vi slut-april kalenderen, og her kunne den unge mor informerer om, at hun sammen med børnene havde flyttet til Tyskland.
Nu har Linea taget bladet fra munden, og givet hendes Instagram-følgere forklaringen på, hvorfor hun i fremtiden vil befinde sig på den anden side af den danske grænse.
- Har simpelthen modtaget så mange beskeder omkring, hvad der sker. Og jeg har derfor besluttet mig for at give en forklaring her. Fredag den 31/3 udrejser jeg lovligt fra Danmark efter et møde med Lolland Kommune. Mig og drengene udrejser til Tyskland, og da der endnu ikke ligger nogen afgørelse, er dette fuldt ud lovligt, fortæller kendissen på hendes sociale medier.
Og netop understregningen af “lovligt” er væsentligt i denne sag. Her og Nu har nemlig historien om, hvordan flytningen ikke har gået på vanlig - lovlig - vis.
- Tirsdag den 4/4, da det går op for Lolland Kommune, at jeg i CPR-registret har ændret adressen til Tyskland, lægger de op til at ville fjerne drengene akut ved en formandsbeslutning. Dette sker dog først onsdag den 5/4, og kort efter der vælger kommunen og politiet at efterlyse mig og drengene i Danmark, på trods af at min danske advokat og Ankestyrelsen siger, at flytningen er fuldt ud lovlig, og at kommunen ikke længere har ret til at handle i sagen, lyder forklaringen fra TV-kendissen.
Med sig på flytteturen har Linea taget hendes to drenge, hvor datteren selv har valgt at bo hos faderen.
Ifølge Ankestyrelsens hjemmeside, er en formandsbeslutning en akut afgørelse, når et barns situation bliver betragtet som meget kritisk
Natascha Linea mener selv, at kommunen ikke fulgt godt nok op på sagen, og mener ikke at kommunen tror på, at hun og børnene ikke længere befinder sig i landet.
- Vi befinder vi os alle tre i Tyskland og har faktisk i dag fået tilbudt en lille lejlighed fra 1/5, slutter hun af i opslaget.
Det har ikke været muligt at kunne be- eller afkræfte efterlysningen fra politiet. Ligeledes har Natascha Linea ikke udtalt sig yderligere om sagen.