Populær dansk forlystelsespark i modvind - Gæsterne er rasende

14/07/2020

Sarah Steenfeldt

En af forlystelserne i Djurs Sommerland. Foto: Shutterstock.com
Et Facebook-opslag har skabt stor vrede blandt gæsterne, som nu raser over, at de får en ekstraudgift i forbindelse med deres besøg.

Mest læste i dag

Det har ikke været småt med kommentarer, på det Facebook-opslag som Djurs Sommerland lavede i sidste uge, faktisk har det fået intet mindre end 1100 kommentarer - især fra vrede gæster.

I Facebook-opslaget annoncerer Djurs Sommerland, at deres fem største forlystelser nu igen må køre med alle sæderne fyldte. Det betyder at gæsterne derfor ikke længere behøver at stå længe i kø, for at få lov til at køre med forlystelserne. 

Til gengæld er der nu et andet krav som gæsterne skal følge. Det er et krav fra Sundhedsstyrelsen om at der skal bæres mundbind i de fem forlystelser - og disse skal skiftes ud efter hver tur. Det vil sige at hvert mundbind kun må bruges én gang. 

 

"Det er simpelthen ikke okay"

Djurs Sommeland sælger derfor mundbind i parken, hvor gæsterne kan købe dem til 5 kr. pr. styk. Det har gjort mange af gæsterne rasende. En mor skriver blandt andet på Facebook-siden: 

“Det er simpelthen ikke okay at forlange egenbetaling på disse mundbind. Jeg er alene med mine 3 børn og har investeret i 4 sæsonkort som bliver vores "sommerferie" i år. Nu koster hver tur mig 20 kr oveni de i forvejen dyre sæsonkort. Jeg kan ikke bede børnene droppe de vilde forlystelser. Jeg kan ikke få pengene tilbage for sæsonkortene. Vi kan ikke genbruge mundbindene. Så jeg føler mig tvunget til at bruge langt flere penge end beregnet. Det er dybt urimeligt. Så må Djurs Sommerland altså selv stå for regningen for mundbind.”

Hun er ikke den eneste som er utilfreds - mange gæster udtrykker deres utilfredshed omkring betalingen for mundbindene. Nogle gæster skriver også at de synes at mundbindene burde deles gratis ud i parken, da det ellers er en stor ekstraudgift der skal påregnes når man besøger parken.

Djurs Sommerlands direktør forklarer til Århus Stiftstidende, at de følger de retningslinjer de skal og at de vælger at gøre det på denne måde - ellers ville gæsterne risikere ventetider på op til 2-3 timer, på de fem store forlystelser. 

Der er tale om forlystelserne Piraten, Juvelen, Dragekongen, Skatteøen og Tigeren. Der er ingen krav om mundbind i parkens andre forlystelser eller når man ellers færdes i parken.

 

 

Anbefalet til dig