Det første program handlede om tro, og hvordan troen har udviklet sig gennem tiden. Det ville danskerne tilsyneladende gerne høre og se med på, for 318.000 så med, hvilket er dobbelt så meget som noget andet program på kanalen i sammen uge.
Selv genudsendelsen landede på top 10 over de mest sete programmer i løbet af ugen.
Prins Joachims debut som vært, viser en entusiatisk prins, der er en god formidler og formår at skabe et program, som er underholdende og lærerigt. Hans begejstring for historien skinner igennem, hvilket gør programmet til en fornøjelse at se.
Det er prinsen selv, der har været med til at udvikle konceptet. Serien er en del af et digitalt undervisningsforløb, hvor elever fra landets skoler har mulighed for at arbejde med udsendelsens forskellige temaer.
Prins Joachim vender tilbage de kommende fire onsdage klokken 20.45 på DRK og fortæller mere om de værdier, der er med til at definere danskerne.