Nyheder24.dk
Forside Nyheder Priserne buldrer derudaf: Nu går økonom i flæsket på politikere

Priserne buldrer derudaf: Nu går økonom i flæsket på politikere

Priserne buldrer derudaf: Nu går økonom i flæsket på politikere

Priserne buldrer derudaf og politikere lader det bare ske.

Lige nu læser andre

I en tid hvor mange danskere oplever pressede husholdningsbudgetter, kan selv små ekstraudgifter mærkes. Alligevel lever nogle af de mest særprægede afgifter i Danmark videre, som et økonomisk ekko fra en svunden tid.

Afgifter på varer som kaffe og chokolade er fortsat en del af hverdagen, selvom deres relevans for længst er forsvundet, lyder kritikken fra flere økonomer.

Samtidig buldrer fødevarepriserne derudad. Siden foråret 2021 er fødevarer steget med over 30 procent, mens de samlede forbrugerpriser blot er vokset med omkring halvdelen.

Det mærker forbrugerne tydeligt, heriblandt 69-årige Michael Kurt Nielsen, der ikke længere har råd til sin elskede røde havarti. Og netop i sådan et klima mener analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, at tiden er inde til at tage livtag med en forældet afgiftspolitik.

“Det mest oplagte, jeg kan pege på, er, at vi har nogle reguleringer i detailhandlen, der gør, at der ikke er så meget konkurrence,” siger han og henviser til muligheden for at åbne op for hypermarkeder – store supermarkeder på over 3.500 kvadratmeter, som i dag ikke er tilladt i Danmark.

Læs også

Hans argument er klart: Øget konkurrence kan presse priserne ned til gavn for forbrugerne.

Det skriver BT

Men den idé vækker bekymring hos De Samvirkende Købmænd. Direktør Jannick Nytoft advarer om, at en liberalisering af butikstyperne kan føre til butiksdød i lokalsamfundene og dermed også lavere boligpriser og affolkning.

Ifølge Brøns-Petersen bør debatten ikke kun handle om konkurrence. De små, særskilte afgifter på kaffe og chokolade hører også med i regnestykket.

“Det er afgifter, der i virkeligheden ikke har nogen god begrundelse,” siger han og kalder dem ineffektive sammenlignet med for eksempel momsen, der trods alt bidrager stabilt til statens indtægter.

Ads by MGDK