Søndag den 9. juni 2024 gik danskerne til valg.
Der blev stemt om Danmarks indflydelse og aktiviteter i EU samt hvilke retninger og fokusområder, der skal prioriteres.
Noget, som man skulle tro, mange havde en mening om og gerne ville have indflydelse på.
Det skriver DR
Selvom danskerne møder op ved valgstederne, efterlader mange deres stemmesedler tomme.
Det betyder helt konkret, at i alt 52.323 danske vælgere valgte at stemme blankt.
Dette er et rekordhøjt antal sammenlignet med det sidste EU-valg, hvor tallet lå på 32.516. Ifølge valgforsker og professor ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, svarer det til, at 2,1 procent af stemmerne var blanke, hvilket er rekordhøjt.
"Det at stemme blankt er jo et ret stærkt statement. Du vælger at gå derned, du kigger på hele stemmesedlen, og så beslutter du dig for, at de alle sammen er noget skidt, og så afleverer du stemmesedlen uden at sætte et kryds," siger han.
Selvom vælgerne ikke sætter et kryds, sender de et kraftigt signal ved at tilkendegive, at de ønsker at stemme, men ikke på nogen af de opstillede kandidater eller partier. De kunne have valgt at blive hjemme, men ønsker alligevel at deltage aktivt og føler en forpligtelse til at engagere sig i samfundets anliggender, som et valg er.
Ifølge Kasper Møller Hansen er dette et udtryk for, at man ikke bryder sig om systemet, er utilfreds med 'magthaverne og regeringen', og at ingen politikere lever op til vælgerens forventninger.
Hvad vil det sige at stemme blank?
At stemme blankt betyder, at en vælger afgiver en stemmeseddel uden at markere støtte til nogen af de opstillede kandidater eller partilister. Det gøres ved bevidst at aflevere en tom stemmeseddel eller ved at markere stemmesedlen på en måde, så den ikke kan tælles som en gyldig stemme for en specifik kandidat eller et parti.
Når man stemmer blankt, deltager man stadig i den demokratiske proces, men man udtrykker samtidig, at ingen af de tilbudte valgmuligheder er tilfredsstillende eller repræsenterer ens holdninger eller værdier.
