EU's politiske scene blev fredag aften kastet ud i endnu større kompleksitet, da Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel fra Belgien, annoncerede sin hensigt om at stille op til EU-Parlamentsvalget i juni. Denne beslutning kaster nu EU's stats- og regeringschefer ud i en debat om magtposter og spekulationer om efterfølgere. Det skriver TV2.
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, bemærker, at denne udmelding skyder debatten om de europæiske topposter i gang tidligere end forventet. Hun forudser, at Danmark vil blive hurtigt involveret i spekulationerne om, hvorvidt Mette Frederiksen kan overtage Charles Michels post.
Den normale proces for fordeling af EU's topposter, der normalt finder sted efter EU-Parlamentsvalget, bliver nu udfordret af Michels tidlige afgang. Lykke Friis påpeger, at dette er ukendt territorium og gør processen mere kompleks. Kabalelægningen, der normalt tager en måned over to topmøder, skal nu muligvis revideres, hvilket yderligere komplicerer situationen.
En anden interessant dynamik opstår med Ungarns overtagelse af EU-formandsskabet den 1. juli, mens EU stadig ikke har fundet en ny rådsformand. Lykke Friis advarer om risikoen ved at have Viktor Orban som vikarierende formand og påpeger, at dette er en situation, de fleste EU-ledere ønsker at undgå.
Processen for fordeling af europæiske topposter kræver hensyntagen til politiske tilhørsforhold, geografisk repræsentation og andre internationale institutioner som NATO og Den Europæiske Centralbank. Lykke Friis forventer, at den næste formand for Det Europæiske Råd sandsynligvis vil komme direkte fra et regeringskontor, og hun peger på to socialdemokratiske muligheder, nemlig Pedro Sanchez fra Spanien og danske Mette Frederiksen, hvis en socialdemokratisk rådsformand skulle blive en realitet.
