Regeringen vil ændre reglerne: Politiet kan få adgang til dine private oplysninger

Af: Alberte B. C.

|

13/02/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dine private oplysninger kan blive en del af politiets efterforskning

Lige nu læser andre også

Danskere, der har brugt tjenester som MyHeritage til at spore deres slægtninge, kan snart få deres DNA-data inddraget i politiets efterforskning af alvorlige forbrydelser.

Regeringen vil give politiet mulighed for at søge i private DNA-databaser, og det har skabt både optimisme og bekymring.

Indtil nu har politiet kun haft adgang til deres eget DNA-register, men hvis forslaget bliver vedtaget, kan efterforskere fremover lede efter familiære match i private registre.

Det kan betyde et gennembrud i sager, der ellers har været umulige at opklare. Det skriver DR.

Effektiv metode - men kontroversiel

Brugen af private DNA-data til efterforskning er ikke en ny idé.

I andre lande har metoden allerede vist sig effektiv til at fange forbrydere, der ellers ville være gået fri.

Justitsminister Peter Hummelgaard ser store muligheder i det nye værktøj:

"Med de nye værktøjer, som vi gradvist udvikler til politiet, har jeg et håb om, at vi kan få opklaret de sager, der ligger," siger han.

Men forslaget møder også modstand.

Kritikere peger på, at det kan være et alvorligt indgreb i privatlivet, hvis politiet får adgang til data, som borgerne oprindeligt har afgivet til helt andre formål.

Politisk kamp venter

Om politiet får adgang til de private DNA-databaser, afhænger af den kommende politiske behandling.

Spørgsmålet er, hvor grænsen skal gå mellem privatlivets fred og effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Anbefalet til dig