Af og til kan man godt komme til at glemme en jakke, en taske eller måske endda en af de varer, man kom efter, når man handler i en butik. Det er noget, som Rema 1000 også har oplevet mange gange. Men denne gang undrer de sig lidt over en bestemt genstand, som tilsyneladende er blevet glemt. Det er så usædvanligt, at butikken har valgt at lave et opslag om det på deres sociale medier.
Rema 1000 på Roskildevej i Holbæk står overfor en noget usædvanlig situation. Personalet i butikken undrer sig nemlig over, hvem der kan have glemt sin bil på deres parkeringsplads.
Sagen er, at en hvid Kia har stået parkeret på butikkens område i over en måned, uden at nogen har henvendt sig for at fjerne den eller køre i den. Bilen står tilsyneladende uberørt, og ingen har givet sig til kende som ejer.
Dette har fået Rema 1000 til at tage sagen i egen hånd. De har nu delt et opslag på Facebook med et billede af bilen, hvor de efterlyser ejeren. I opslaget beder de bilens ejer om at træde frem og hente bilen, som har tiltrukket en del opmærksomhed blandt både kunder og personalet.
Er det din bil?
Se billedet nedenfor:
Foto: Rema 1000