Rema 1000 med usædvanlig melding: Ser en markant stigning

Nyheder
Foto: Shutterstock
I øjeblikket er der ikke meget, der er som det plejer at være - heller ikke i Rema 1000.

Lige nu læser andre også

Normalt plejer januar at være startskuddet til en meget sundere livsstil, oven på en julemåned fyldt med småkager, konfekt, and, sovs, flæskesteg, risalamande og andre godter. Men sådan er det altså ikke i år, lyder den usædvanlige melding fra Rema 1000. Det skriver B.T

Kommunikationschef Jonas Schrøder fortæller, at der i år er en helt anden fordeling i kundernes indkøbsvogne, end der plejer på dette tidspunkt. 

“Vi ser en markant stigning på madvarer, der hører til i “hyggekategorien”. Det er sådan noget som slik, kager og alkohol og faktisk også en del mere kød, der kommer på bordet i disse dage,” fortæller han.

Også spiritus sælges der mere af. Generelt ser kæden en markant stigning i produkter som hører til den kategori, som man køber når man skal hygge sig. 

Det kommer dog ikke som et kæmpe chok for Rema 1000, da de kan genkende den tendens fra foråret. Her steg salget af denne slags varer også, sidste gang da Danmark var lukket ned. Jonas Schrøder vil ikke afsløre præcis hvilke produkter der sælges mest af, men han kan afsløre at det generelt er produkter som chokolade, vingummier og ingredienser til at bage kager. 

Tendensen kommer heller ikke bag på trendforsker Louise Byg Kongsholm og stifter af Pej Gruppen. 

Har rykket hyggen hjem i stuen

“Livet er jævnt kedeligt lige nu og en lille smule farligt, og så finder man jo trøst andre steder. Vi er gået fra, at fredag og lørdag var der, hvor man smovsede, til, at man nu gør det hele ugen,” fortæller hun.

Da både barer og restauranter nu endnu en gang er lukket ned, så rykker danskerne hyggen hjem i stuen i stedet for. Og ifølge Louise Byg Kongsholm er der også en god forklaring på, hvorfor at tallene nu er steget endnu mere, end de gjorde under nedlukningen i foråret:

“Nedlukningen denne gang er jo kombineret med corona-metaltræthed. Det, der oprindeligt var tænkt som en sprint, er blevet til et maraton. Derudover er det vinter, det er koldt, og det blæser. Så er der ikke andet for end at smovse,” siger hun.

Hun er dog heller ikke i tvivl om, at der på trods af “hygge-tendensen” nu, vil blive rift om løbebåndet når fitnesscentrene en gang slår dørene op igen. 

Hun mener at folk lige nu er ligeglade med, hvad de putter i munden, da ingen står over for at skulle til en stor fest og i noget pænt tøj. Men hun er sikker på, at denne bekymring vil vende retur når samfundet igen åbner.

 

Anbefalet til dig