Jens Asbjørn Bøgen
Ifølge embedsmænd er det blevet brugt mod ukrainske mål 23 gange siden august.
Rusland har for nylig anvendt et missil, hvis hemmelige udvikling engang fik USA til at trække sig ud af en banebrydende aftale om kontrol med atomvåben, oplyser kilder i Ukraines udenrigsministerium til Reuters.
Afsløringen knytter et våben, der engang stod i centrum for sikkerhedsaftaler under Den Kolde Krig, direkte til krigen i Ukraine.
Ukraines udenrigsminister Andrii Sybiha sagde til Reuters, at Moskva har anvendt missilet 9M729 – kendt i NATO-terminologi som SSC-8 – ved flere angreb, hvilket for første gang bekræfter, at våbnet er blevet brugt i kamp.
Et tidligere forbudt våben
En højtstående ukrainsk embedsmand oplyste, at Rusland har affyret 9M729 mod ukrainske mål 23 gange siden august, og at to tidligere affyringer blev registreret i 2022.
Det russiske forsvarsministerium har ikke reageret på Reuters’ skriftlige spørgsmål om påstanden.
9M729 var årsagen til, at Washington i 2019 forlod INF-traktaten (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty).
USA erklærede dengang, at missilet overtrådte traktaten, fordi dets rækkevidde overskred grænsen på 500 kilometer. Rusland afviste beskyldningen.
Ifølge projektet Missile Threat ved Center for Strategic and International Studies (CSIS) kan 9M729 nå op til 2.500 kilometer og bære enten nukleare eller konventionelle sprænghoveder.
En ukrainsk militærkilde fortalte Reuters, at et missil, der blev affyret den 5. oktober, fløj 1.200 kilometer, før det ramte sit mål.
Risiko for Europas sikkerhed
Militære analytikere siger, at brugen af 9M729 signalerer Ruslands hensigt om at udvide sine langtrækkende angrebsmuligheder, samtidig med at landet sender et signal til Europa, mens de diplomatiske bestræbelser fortsætter.
William Alberque fra tænketanken Pacific Forum sagde til Reuters, at Putin ser ud til at “øge presset som led i forhandlingerne om Ukraine” og bemærkede, at missilet er designet til mål i Europa.
De seneste affyringer falder sammen med en række russiske tests af atomvåbenkapable systemer, herunder krydsermissilet Burevestnik og den undervandsbaserede torpedo Poseidon.
Det Hvide Hus har afvist at kommentere direkte på den rapporterede brug af 9M729. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump beordrede dog for nylig en genoptagelse af amerikanske atomvåbentests med henvisning til andre landes aktiviteter.
Da Washington trak sig ud af INF-traktaten, erklærede Rusland et moratorium for udstationeringen af sådanne våben – men vestlige embedsmænd hævdede, at Moskva allerede havde stationeret flere 9M729.
I august meddelte Moskva, at landet ikke længere ville begrænse, hvor det udstationerer mellemdistancemissiler.
Identificerede missilrester
Ukraines udenrigsministerium oplyste ikke datoer eller steder for de enkelte angreb, men sagde, at den første bekræftede anvendelse fandt sted den 21. august – få dage efter et møde mellem Trump og Putin i Alaska.
Reuters verificerede billeder af vragrester fra et angreb den 5. oktober, hvor fire personer blev dræbt i den vestukrainske landsby Lapaiivka, mere end 600 kilometer fra russisk territorium.
Fragmenterne bar markeringer, der identificerede dem som dele af et 9M729-missil.
Jeffrey Lewis, våbenekspert ved Middlebury College, undersøgte billederne sammen med analytikere og sagde, at komponenterne – herunder et kabelrør og et motordæksel – svarede til forventningerne for 9M729. “Markeringerne gjorde et match endnu mere sandsynligt,” sagde han til Reuters.
Udvidede angrebsmuligheder
Rusland råder allerede over en række langtrækkende missiler, herunder det søbaserede Kalibr og det luftbårne Kh-101.
Lewis bemærkede dog, at 9M729’s mobilitet giver det strategisk fleksibilitet. “Det giver dem en lidt anderledes angrebsakse, hvilket vanskeliggør luftforsvaret, og det øger antallet af missiler, som russerne har til rådighed,” sagde han.
INF-traktaten forbød denne type landbaserede missiler delvist, fordi deres mobile affyringssystemer var nemme at skjule.
Douglas Barrie fra International Institute for Strategic Studies sagde, at våbnet gør det muligt for Rusland at angribe fra dybere inde på eget territorium, samtidig med at systemet testes under kampforhold.
“Treogtyve anvendelser tyder på, at dette ikke kun handler om test,” tilføjede Barrie. “Det er operationelt.”
Kilder: Reuters, CSIS, Pacific Forum, Middlebury Institute, IISS
