Løvens hule-investorer trækker sig: "Vi er utroligt stolte af den rejse, vi har været på"

Af: Liva H.

|

04/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Virksomheden fik ellers program historiens højeste investering

Lige nu læser andre også

I programmet 'Løvens Hule' præsenterer forskellige virksomheder i forskellige stadier, lige fra startups til mere etablerede virksomheder, der søger at opskalere, deres forretningsidéer. De skal ud over at pitche deres koncept for programmets dommere også overbevise løverne om, at deres virksomhed er værd at investere i, så de sammen med løvernes ekspertise kan tage virksomheden til nye højder.

I den sjette sæson af 'Løvens Hule' pitchede virksomheden 'DecoFarver' deres idé for løverne og imponerede alle. Løverne Jacob Risgaard, Jan Lehrmann og Mia Wagner var alle så begejstrede for virksomheden og gerne ville med på rejsen.

Faktisk opnåede de den største investering i programmets historie, på hele 2,7 millioner kroner for i alt 30 procent af virksomheden (10 procent til hver løve red.).

Nu er der dog nyt om deres samarbejde.

For nylig oplyste DecorFarver i en pressemeddelse at både Jacob Risgaards selskab, CoolGroup, og Jan Lehrmanns selskab, LoveMondays, begge havde valgt at sælge deres ejerandele på ti procent hver til malingproducenten, Beck & Jørgensen, der står bag et stort anerkendt mærke indenfor maling og træbeskyttelse i Danmark.

Ikke flere løver om bord

Det betyder altså, at der ikke er flere løver med ejerandel i DecoFarver og at virksomheden nu står på egne ben. Den tredje løve, Mia Wagner, solgte nemlig allerede sin andel tilbage i 2021.

Selvom alle tre løver har valgt at trække sig, er DecoFarver ikke i tvivl om, at det har været en fantastisk rejse og stor oplevelse at have de tre løver ombord, og den opfattelse har investorerne også.

I en pressemeddelelse skriver investor, Jacob Risgaard:

"Vi er utroligt stolte af den rejse, vi har været på med DecoFarver.dk. At se virksomheden blomstre og blive en af de største på markedet har været en stor tilfredsstillelse. Vi er sikre på, at Beck & Jørgensen vil fortsætte med at styrke og udvide DecoFarver.dk’s position på markedet."

Jan Lehrmann er helt enig i denne iagttagelse.

Fra overskud til underskud

Til trods for at DecoFarver havde en god omsætning, har det været dyrt at vokse. Ser man på regnskaberne, leverede DecoFarver et overskud på 1,2 millioner kroner i 2020, men i 2022 leverede virksomheden dog et kæmpe underskud på hele 5,3 millioner kroner. Forklaringen på det store underskud er dog ikke nødvendigvis en usund forretning, men en del af vækstrejsen. Det fortæller medstifter og presseansvarlig, Jesper Laursen, der blev spurgt ind til det store underskud:

"Dette afspejles tydeligt i regnskabstallene, hvor investeringerne i markedsføring og udvidelse har haft en betydelig økonomisk indvirkning. Alligevel har disse strategiske investeringer været essentielle for at opnå den markedsposition, DecoFarver.dk nu har."

I den nyligt udgivne pressemeddelelse er det dog ikke oplyst, hvor meget Jan Lehrmann og Jacob Risgaard har solgt deres ejerandele for.

Anbefalet til dig