Rygterne svirrer: Ifølge medier er hun med i dette års "Vild med dans"

Af: Liva H.

|

29/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der er med i dette års ‘Vild med dans’. Dog skriver HER & NU, at de nu har kendskab til én af dette års deltagere.

Lige nu læser andre også

TV 2 har annonceret, at castet til dette års Vild med dans, vil blive offentliggjort i morgen, fredag den 30. august Men alligevel løftes sløret nu, for en af nydanserne dette år.

Ifølge mediet er Dot Wessman i år blandt nydanserne.

Dot Wessman er kendt for både sin sangstemme og for sin optræden på Bakkens Hvile, som hun desuden er ejer af. Privat danner hun par med Morten Messerchmidt, som hun har dannet par med siden 2007.

Om HER & NU’s oplysninger er korrekte, finder vi ud af i morgen, når TV 2 præsenterer castet for i år.

Har vakt harme

Vi ved allerede, at hverken Jenna Bagge eller Morten Kjeldgaard er blandt de professionelle dansere i år, de skal nemlig begge snart være forældre.

Derudover er Karina Frimodt ikke med i år, det har hun fortalt på sin Instagram-profil. Selv beskriver hun, at hun er ‘mega ked af det’, fordi hun ikke har fået tilbuddet. Ifølge den populære danser, har TV 2 meddelt hende, at der ikke var det rigtige match til hende i år.

Det møder dog en del kritik fra blandt andet Christiane Schaumburg-Müller, der er tidligere vært på Vild med dans og fra Uffe Holm, der har dannet par med Karina Frimodt i konkurrencen.

De mener begge, at TV 2 ‘må længere ud på landet’ med den forklaring. Uffe Holm påpeger desuden, at det virker mærkværdigt at fravælge en vinder. Karina Frimodt vandt sidste år konkurrencen med Kasper Fisker.

Anbefalet til dig