Sagerne rystede Danmark: Dansk Folkeparti har fået nok

29/11/2020

Mathias Busekist

Dette er et modelfoto. Foto: Shutterstock
Dansk Folkeparti vil i et nyt beslutningsforslag sikre, at kriminelle kommer i fængsel, anden gang de bryder loven.

Mest læste i dag

Dansk Folkeparti er mildest talt trætte af, at kriminelle kan slippe med en betinget dom flere gange i træk. De ønsker derfor, at kriminelle kommer i fængsel, når de for anden gang bryder loven.

"Vi synes ikke, det kan være rigtigt, at kriminelle kan få flere betingede domme, uden at der sker noget," siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup til B.T.

Danske Folkeparti vil derfor nu stille beslutningsforlaget om stramninger, hvor de tager udgangspunkt i sagen om den 21-årige vanvidsbilist, som i oktober kørte en femårig pige hjel. 

Det blev nemlig fredag afsløret, at han havde adskillige betingede fængselsdomme, da han kørte den femårige ihjel i København. Han havde sågar adskillige domme for at overtræde såvel færdelsloven og straffeloven. 

"Vi har at gøre med en person, der kører en lille pige ihjel, og som tidligere har begået masser af kriminalitet, men han har bare aldrig været fængslet. Det er dybt krænkende for retsbevidstheden," siger Peter Skaarup til B.T. 

Der skal foretages ændringer

Hvis man får en betinget dom, skal man ikke afsone dommen, men derimod slipper man med en advarsel. 

Det betyder dog også, at den dømte ikke skal begå ny kriminalitet. Hvis dette sker, så kan en betinget dom omgøres til ubetinget. 

Dansk Folkeparti skriver i beslutningsforslaget, at der skal begås 'ligeartet' kriminalitet, hvis den betingede dom skal gøres ubetinget.

Loven skal altså brydes på samme måde, hvis man skal fængsel.

Det er dette, som Dansk Folkeparti vil gøre op med. Peter Skaarup sammenligner straffeloven med fodboldreglerne. 

"Første gang får du et gult kort, næste gang får du det røde, fordi du gør det igen. Som straffeloven er i dag, kan du få det gule kort igen og igen og stadig spille på banen," siger han til B.T.

Anbefalet til dig