For mange er Pokémon-kort noget, der vækker nostalgiske minder fra barndommen. Men i de senere år er disse farverige kort blevet til en lukrativ forretning, hvor nogle sjældne udgaver sælges for svimlende summer.
Over hele verden handles der stadig med Pokémon-kort, og enkelte kort er blevet så eftertragtede, at de kan indbringe enorme beløb på auktioner og platforme som eBay. For samlere er det en drøm at eje et af de mest værdifulde kort – men måske gemmer du selv på en skjult skat i din egen samling?
Et af de seneste eksempler på den massive interesse for Pokémon-kort kommer fra TikTok, hvor brugeren @Ryan's_Cardhouse delte sin utrolige samling med sine 15.600 følgere.
Videoen, der hurtigt gik viralt, viser noget af det mest unikke inden for Pokémon-samlermarkedet: sjældne testark fra de allerførste udgaver af Pokémon-kortene.
Disse ark er så sjældne, at de aldrig nåede at komme i almindelig cirkulation, hvilket har gjort dem særligt eftertragtede blandt hardcore samlere.
I videoen fortæller @Ryan's_Cardhouse, at testarket er fra det originale print af Pokémon-kortenes første basisserie, hvor designere stadig var ved at beslutte, hvilket holografisk mønster kortene skulle have.
Det særlige ark viser et "disco holo" mønster, som aldrig blev valgt til den endelige produktion, hvilket gør det til en sjældenhed.
"Dette er ikke noget, man ser hver dag," siger han i videoen og tilføjer, at han er åben for salg, hvis nogen er interesseret.
Efter videoen blev delt, fik den over 19.000 likes og mange kommentarer fra nysgerrige følgere, der ville vide, hvor meget noget så sjældent kunne være værd. Gætterne spændte vidt, men nogle mente, at prisen kunne nå helt op på flere millioner.
En følger skrev: "Han forlanger £2,3 millioner – jeg har regnet det ud." Andre kommenterede, at arket er "priceless" og umuligt at vurdere med en fast pris.
Selvom dette testark er en sjældenhed, er der også mange andre Pokémon-kort, der kan opnå høje priser.
(Artiklen forsætter)
Se videoen nedenfor:
Blandt de mest værdifulde kort på markedet lige nu er et Pikachu-kort, der er vurderet til hele £1,2 millioner(cirka 10,46 millioner danske kroner), samt Kangaskhan, som er vurderet til £350.000 ( cirka 3.050.000 danske kroner,).
Andre eftertragtede kort inkluderer Blastoise og Venusaur, der begge kan indbringe omkring £185.868(cirka 1,62 millioner danske kroner), og Rayquaza, som kan sælges for op mod £73.062( 636.000 danske kroner).
Hvis du har gamle Pokémon-kort liggende, kan det være værd at tage et nærmere kig – måske gemmer der sig en sjældenhed i din samling.