Nyheder24.dk
Forside Nyheder Samme problem rammer Italien, Frankrig og Albanien: Mange turister glemmer...

Samme problem rammer Italien, Frankrig og Albanien: Mange turister glemmer at tjekke dette før afrejse

Samme problem rammer Italien, Frankrig og Albanien: Mange turister glemmer at tjekke dette før afrejse
Balate.Dorin / Shutterstock.com

En ny undersøgelse afslører, at hele 6 ud af 10 danskere glemmer at tjekke badevandskvaliteten, før de hopper i vandet på ferien. Dette kan føre til sygdom og ødelagte feriedage.

At tage en svømmetur i havet eller en sø er en populær aktivitet for mange danske rejsende i sommermånederne.  

Det er dog ikke altid, at man husker at undersøge vandkvaliteten, før man hopper i. 

En nylig undersøgelse afslører nemlig, at 6 ud af 10 feriegæster forsømmer at kontrollere dette, inden de begiver sig ud i bølgerne.  

Og denne forglemmelse kan resultere i en ubehagelig ferieoplevelse, advarer Lene Ovesen, direktør for Rejseskade hos Gjensidige

“Populære feriedestinationer som Albanien, Frankrig og Italien er blandt de lande i Europa, der døjer med den dårligste badevandskvalitet, både ved kyster og i søer, og derfor er det en god ide at tjekke op inden man hopper i vandet”. 

Heldigvis er badevandskvaliteten i de fleste europæiske områder god, men der kan forekomme lokale strande eller søer med dårlig kvalitet. Blot én badetur kan potentielt føre til sygdom. 

“Hvis du skulle være så uheldig at bade i vand med dårlig badevandskvalitet fx på grund af spildevand eller høje koncentrationer af bakterier, kan bare en enkelt badetur føre til sygdom, og i værste fald ødelægge flere feriedage,” fortæller hun. 

Vær opmærksom på strandens markeringer 

På langt de fleste feriesteder kan man finde information om vandets tilstand via flag, der er opsat på stranden.  

“Mange steder bliver badevandskvaliteten overvåget løbende, og flag eller skilte på stranden fortæller, hvis myndighederne fraråder badning. Det er en enkel og nem måde til hurtigt at vurdere, om det er sikkert at gå i vandet,” siger Lene Ovesen. 

Selv når der ikke er specifikke advarsler, bør visse feriegæster alligevel udvise ekstra forsigtighed.

Dette gælder især personer med åbne sår, som Lene på det kraftigste fraråder at bade i vand med ringe kvalitet. 

“Hvis du har åbent sår eller svækket immunforsvar, og oplever tegn på infektion efter badning, er det desuden vigtigt at kontakte sin læge,” afslutter hun. 

Du kan tjekke badevandskvaliteten på din destination her.

Ads by MGDK