Sikkerhedsproblemer: Hent den nye iPhone-opdatering nu!

09/04/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Opdateringen løser to sikkerhedsproblemer.

Mest læste i dag

Opdateringen iOS 16.4.1 blev fredag tilgængelig for Apple-bruger. Opdateringen kan findes ved at trykke "Instillinger", "Generelt", "Softwareopdaterin", hvorfra den så kan downloades.

Og det er vigtigt, den hentes ned.

For ifølge mediet CNET er der blevet fundet et sikkerhedsbrud hos Apple, som i værste fald kunne udnyttes til at få adgang til dine personlige data eller til at uploade malware på din iPhone.

Når der snakkes malware, snakkes der om en række computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede ting på din telefon eller computer.

Med opdateringen skulle problemerne dog være løst.

Derudover har Apple rettet en fejl, der har gjort, at stemme-funktionen Siri sommetider nægter at svare.

Og så retter opdateringen også en emoji af en hånd, der skubber. Førhen kunne man ikke vælge forskellige hudfarver, men det kan man altså nu.

iOS 16.4

I den lettere ende kommer iOS 16.4 med 21 nye emojis i tastaturet, som blandt andet omfatter flere dyr og håndtegn samt objekter, som du kan bruge til at sende til dine venner.

Derudover er en længe ventet funktion, der vil forbedre dine telefonopkald, landet. Opdateringen får nemlig dine telefonopkald til at lyde meget bedre, skriver Apple i noterne for opdateringen.

Opdateringen, som du altså bør hente, har nemlig stemmeisolering for normale telefonopkald over telefonnettet med sig i bagagen.

Det betyder, at mikrofonen prioriterer din stemme og holder andre lyde ude, der medfører, at din stemme vil gå mere klart igennem hos modtageren.

På Reddit skriver flere brugere, at man tydeligt kan høre forskel i lydkvaliteten.

"Stemmeisolering har været fantastisk. Jeg kan slutte mig til et opkald i Teams i min bil og efterlade min telefon med mikrofonen slået til uden bekymringer. Intet af bilstøjen eller trafiklarmen trænger igennem," skriver en Reddit-bruger.

Stemmeisoleringen er dog ikke aktiveret som standard. I stedet skal man - mens man er i et opkald - swipe ned fra toppen, så man kommer i kontrolcenter. Dernæst skal man lokalisere en orange-lysende knap under opkald, hvor der står "Tilstand.

Anbefalet til dig