Benytter sjælden paragraf: 61-årig risikerer flere års fængsel efter trafikdrab på 4-årig

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fyns Politi tager en sjælden paragraf i brug.

Lige nu læser andre også

Onsdag skal Byretten i Svendborg tage stilling til, hvorvidt en 61-årig kvinde fra Kerteminde, som sidst på eftermiddagen 22. marts 2022 kom kørende i sin Volkswagen Golf ad Vestergade i Nyborg og tog livet af en 4-årig pige, skal dømmes under særligt skærpede omstændigheder.

Ifølge anklageren fra Fyns Politi var kvindes syn både sløret syn og blev ramt af flimren for øjnene, da hun klokken 17.40 ramte en mor og hendes fireårige pige med sin bil midt i fodgængerovergangen til boligområdet, hvor moren og pigen boede.

Moren overlevede, men pigen klarede den ikke og afgik efter kort tids indlæggelse ved døden på Odense Universitetshospital, skriver TV 2 Nyheder.

I forbindelse med ulykken har Fyns Politis anklager hævdet, at den 61-årige "ikke har udvist den nødvendige agtpågivenhed" og "har tilsidesat hensyn til færdselssikkerheden under særligt skærpede omstændigheder".

Forinden at have sat sig ind i bilen, havde den 61-årige nemlig symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, sløret syn og svært ved at se skarpt, allerede inden køreturen, som endte fatalt for den fireårige.

Anklageren mener altså, at den 61-årige burde have indset, at hun ikke kunne føre bilen på en betryggende måde, allerede inden den 61-årige kørte pigen ihjel.

Hvordan man har tænkt sig at løft bevisbyrden mht. netop den anklage, vides ikke, før retssagen starter.

Det fremgår af anklageskriftet, at den 61-årige helt havde overset hele fem personer, der gik ud på fodgængerfeltet.

Det var kun moren og hendes datter, der blev ramt.

Der er foreløbigt kun berammet en dag ved Byretten i Svendborg til at behandle retssagen mod den 61-årige. Det er dog uvist om dommen vil falde onsdag, eller om dommeren vil optage sagen til dom, hvilket betyder, at dommerne træffer beslutning på et senere tidspunkt, når sagen er overvejet nøje.

Ifølge anklager Brian Dybdahl skal fem vidner være med til at nuancere sagen for dommeren og lægdommerne. Der er blandt andet indkaldt en bilinspektør, som har undersøgt skadesstedet og bilen, oplyser han.

Anbefalet til dig