Skandale i Forsvaret: Brugte offentlige penge på sex og champagne

26/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Det danske Forsvars budget er blevet misbrugt af egne soldater.

Mest læste i dag

Hvad syntes du Forsvaret burde investere i, med danskernes skattekroner? Våben? Teknologi? Hvad med lapdances og alkohol?

En række soldater i Forsvaret syntes sidstnævnte lød som det mest fornuftige valg. Det skriver Se og Hør.

Det danske medie Frihedsbrevet har nemlig, ved hjælp af aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, klare beviser på at nogle af danskernes skattekroner, der var gået til det danske Forsvars budget, i stedet var blevet brugt på sprut og sex.

Et af eksemplerne stammer fra i sommers, hvor en premierløjtnant brugte over 14.000 kroner på sex, på en tjenesterejse til Schweiz. Løjtnanten valgte at stikke hånden i skattekassen hele fire gange, for at finansiere “rejseudgifterne”.

Han slap med en bøde på 3.500 kroner.

Et andet eksempel, hvor konsekvensen var højere end blot en bøde, fandt sted hvor en ansat i Forsvaret blev idømt 40 dages fængsel, efter at have brugt et tjenestelig kreditkort 27 gange til privatforbrug.

hele 25.368 kroner blev der kørt igennem betalingsterminalerne.

En tredje ansat valgte at give den gas i Istedgade i København, hvor der røg både lapdances og champagne for flere tusind kroner, ind på Dankort kvitteringen.

Det er ikke første gang medierne kan bringe lignende historier: i 2018 blev en kommandørkaptajn på skibet “Absalon” dømt 20 dages betinget fængsel, for at have brugt sit tjenstligt udleveret Eurocard på en stripklub i Malta.

Anbefalet til dig