Mange danskere ser det som en sikkerhed at få penge tilbage i skat.
Men den populære metode med bevidst at justere oplysningerne i selvangivelsen kan i nogle tilfælde ende med en restskat i stedet.
Bevidst trick bruges af mange
Mandag den 24. marts bliver det afsløret, om danskerne skal have penge tilbage i skat for 2024 - og det skal de fleste.
Sidste år fik fire ud af fem skatteborgere penge retur, og det er langt fra tilfældigt.
En undersøgelse viser, at op mod hver tredje dansker bevidst angiver forkerte tal i deres forskudsopgørelse for at sikre sig en skatteudbetaling.
"Det er nærmest blevet en folkesport at rette i tallene på selvangivelsen for at være stensikker på at få penge retur. På den måde er det en slags forsikringspræmie, der skal redde det gode humør," siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom ved Sydbank, til B.T.
Trænger du til en ny telefon?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Kan ende med at koste dyrt
Men skattefinten virker ikke for alle.
For danskere, der tjener under cirka 35.000 kroner om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, kan justeringerne betyde, at beskæftigelsesfradraget bliver for højt.
Det kan resultere i en uventet restskat i stedet for en udbetaling.
"Så kommer du til at betale for lidt i skat og ender med at få en restskat. For lønmodtagere i denne indkomstgruppe er det altså bedre at sætte indkomsten lidt for lavt, hvis man gerne vil undgå restskat," forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Skattestyrelsen er ikke en bank
Eksperten advarer desuden om, at mange bruger Skattestyrelsen som en form for tvungen opsparing, hvilket ikke nødvendigvis er en god strategi.
"Hvis man nu betaler 500 kroner for meget i skat hver evig eneste måned, så kunne man jo i stedet have sat de penge ind på investeringsopsparing, i stedet for at vente hele året på at få det udbetalt på én gang. Og desuden gør inflationen, at man taber en lille bitte smule," siger hun.
Mandag kan danskerne logge ind i TastSelv og se, om de har penge til gode - eller om skattefinten har givet bagslag.
