Vokset op omgivet af dyr
Adoptivmor Rachel er vokset op i et hjem med mange dyr. Den dag hun så opslaget om Belarus, havde hun lige bestemt at lade sin seks år gamle hund flytte hjem til sinde forældre. Hun mente den ville trives bedre der end i hendes lille lejlighed. Det skriver Daily mail.
"Jeg var nødt til at flytte et par aftaler på arbejde den dag, for at kunne besøge internatet og møde ham. Jeg ledte egentligt ikke efter et nyt dyr at adoptere et nyt kæledyr. Det var bare kærlighed ved første blik, og jeg fik at vide senere den aften at jeg var blevet valgt som adoptiv mor!" Fortæller Rachel om sit første møde med Belarus.
Belarus var blevet efterlat på San Francisco Animal Care & Control fordi hans tidligere familie havde haft problemer med deres udlejer.
Stjæler hjerter på Instagram
Selvom Rachel egentlig ikke er et udtalt kattemenneske, stjal Belarus hendes hjerte. Siden har han gjort det samme ved folk overalt i verden, gennem sin Instagramprofil My_Boy_Belarus. I skrivende stund har han 255.000 følgere.
Rachel fortæller: "Da jeg så ham første gang, tænkte jeg, at han var den mest morsomme og nuttede kat nogensinde. Jeg har egentligt aldrig været en katte-kvinde før, men jeg kunne mærke, at han ville være den perfekte kat."
De mange følere på Instagram har nu ført til at en tøjlinje e blevet produceret med billeder af Belarus på. Alt overskuddet bliver doneret til velgørende internater.
"Sidste år donerede vi over 40.000 kroner til internater, de 25.000 af dem til det internat han selv kommer fra." siger Rachel
Klarer sig trods syndrom
Belarus lider af Strabismus, hvilket er en tilstand, hvor de to øjne ikke samtidig er rettet mod det punkt, man ønsker at fiksere på. Men på trods af hans tilstand klarer han sig virkelig godt. Han har ikke nogen problemer med sit syn.
"Han er præcis som alle andre nysgerrige katte. Han er eventyrlysten og elsker at udforske nye omgivelser." fortæller Rachel.