Hendes børn - sønnen William "True" Stevenson og datteren Lillie Price Stevenson, annoncerede nyheden sent mandag aften med en erklæring, der blev delt via deres mors sociale medier. I beskeden stod der, at hun "døde efter en kamp med kræft, først opdaget for nylig." Det skriver Page Six.
"Hun var omgivet af sin nærmeste familie og kæmpede med stor styrke, hvilket efterlod os med en vis sikkerhed om hendes uendelige livsglæde og hvilke eventyr, der venter forude. Vi er taknemmelige over for det utrolige team af læger og sygeplejersker på Moffitt Cancer Center for deres pleje," stod der i erklæringen.
Kirstie Alley delte sine børn med Parker Stevenson, som hun var gift med fra 1983 til 1997. Skuespillerinden var først gift med Bob Alley fra 1970 til 1977.
Kirstie Alley blev kendt for at spille Rebecca Howe i NBC sitcom "Cheers" fra 1987 til 1993 - en rolle, som hun modtog en Emmy Award og en Golden Globe for, begge i 1991.

Foto: Shutterstock
Hun fortsatte karrieren med at spille hovedrollen i en masse film og tv-serier, herunder "Drop Dead Gorgeous", "Veronica's Closet", "It Takes Two", "Sibling Rivalry", Shoot to Kill, "Loverboy", "Runaway" og "Look Who's Talking" franchise, bare for at nævne nogle få.
Hendes mangeårige ven og "Look Who's Talking"-medspiller, John Travolta, var blandt de første til at hylde den afdøde stjerne.
"Kirstie var et af de mest specielle forhold, jeg nogensinde har haft. Jeg elsker dig Kirstie. Jeg ved, at vi vil se hinanden igen," skrev skuespilleren på Instagram, lige efter nyheden brød ud.