De første af ugens dage vælter skyer ind over os fra vest.
Da solen i det tidlige forår kun har lidt magt, kommer der hovedsageligt kun mindre sprækker i skydækket.
Vi ligger mellem fronter lige nord for Danmark og et højtryk sydvest for os. Det giver os en blæsende periode med op hård vind over land.
Sådan skriver DMI.
Onsdag trykker fronter på nordfra og vil en overgang give lidt regn til de nordligste egne. Højtrykket har rykket sig og ligger nu sydøst for Danmark.
Det tvinger den aftagende vinden mod syd og sender samtidig mere tør og varm luft op til os.
Ugen slutter dermed med sol og mange steder tocifrede varmegrader – stedvis 15 grader.
Uge 10: Blæst og byger præger starten på måneden
I DMIs netop opdaterede månedsprognose kaster de lys over, hvordan vejret bliver i de kommende uger.
Atlanterhavets dybe lavtryk vil dominere vejrbilledet i starten af marts, hvor Danmark påvirkes af flere fronter fra vest og sydvest.
Det betyder perioder med regn, mange skyer og en frisk vind. Dog kan solstråler indimellem bryde igennem skydækket.
Temperaturerne forbliver milde med dagstemperaturer mellem 6 og 10 grader – enkelte steder op til 12 grader. Nattetemperaturerne forventes at ligge mellem 2 og 6 grader.
Uge 11: Mulighed for kold luft
Midt i måneden er der tegn på, at højtryk over Vesteuropa og De Britiske Øer kan give Danmark tørre dage med flere solskinstimer.
Samtidig er der dog en risiko for, at et lavtryk passerer tæt forbi, hvilket kan bringe regn, blæst og en kortvarig temperaturdyk.
Dagtemperaturerne vil typisk ligge mellem 5 og 10 grader, mens nattetemperaturerne kan nå frysepunktet lokalt.