Det lyder måske uskyldigt: Du stiller uret én time frem og går videre med dit liv.
Men skiftet til sommertid er langt fra harmløst, og ifølge forskningen mærker både krop og økonomi konsekvenserne længe efter.
Natten til søndag den 30. marts skifter vi igen til sommertid.
Det betyder, at du mister en times søvn, og det tab mærker kroppen.
Flere undersøgelser viser, at det tager op mod fem dage, før den indre døgnrytme er på plads igen – og det er ikke uden konsekvenser.
Træthed, koncentrationsbesvær og uoplagthed præger især de unge i dagene efter tidsskiftet. Men det stopper ikke her.
Ifølge forskere ses der også flere besøg på skadestuer, et stigende antal hjertestop og endda øget risiko for spontane aborter hos kvinder i fertilitetsbehandling i dagene efter skiftet.
Det skriver Illustreret Videnskab.
Og så er der økonomien.
For hver gang vi skifter tid, koster det penge – både på samfundsplan og for virksomheder, der må håndtere tabt produktivitet og flere sygedage.
Sommertid blev i sin tid indført for at spare på strømmen.
Men i en verden med moderne LED-pærer og effektiv isolering er det energimæssige udbytte minimalt.
Derfor stemte Europa-Parlamentet i 2019 for at lade medlemslandene selv bestemme, om de vil bevare ordningen.
Men en endelig beslutning lader vente på sig.
Indtil da må vi leve med den årlige forvirring – og huske at stille uret frem. Kl. 02.00 bliver til 03.00, og så starter kampen mod kroppens naturlige rytme igen.
